Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Københavns Kommune søger en afdelingsleder til Fredskovvej i Dianalund, som skal lede omkring 25 medarbejdere i et botilbud med høj faglighed. Rollen kræver tydelig ledelse, fokus på trivsel og samarbejde og kræver evne til at balancere daglig drift med langsigtet udvikling.
Du bliver en vigtig del af lederteamet og får løbende sparring fra sociale konsulenter i Socialforvaltningen samt mulighed for relevant lederuddannelse og diplom i ledelse.
Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor faglighed, tydelig ledelse og et stærkt samarbejde er afgørende for hverdagen?
Så er det måske dig, vi søger som afdelingsleder på Fredskovvej.
En lederrolle med ansvar og mulighed for at gøre en forskel
Som afdelingsleder får du ansvar for den daglige ledelse af en afdeling på Fredskovvej og for cirka 25 medarbejdere. Du bliver en del af et etableret botilbud med høj faglighed og engagerede medarbejdere og får en central rolle i den fortsatte udvikling af afdelingen.
Du skal skabe tydelig retning, sikre gode rammer for medarbejdernes opgaveløsning og understøtte en kultur, hvor faglighed, trivsel og samarbejde går hånd i hånd. Du bliver samtidig en vigtig del af lederteamet og får tæt sparring fra både botilbudsleder, kolleger og relevante konsulenter i Socialforvaltningen.
'Fredskovvej skal være et sted, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor alle oplever medejerskab for arbejdspladsen og kerneopgaven. Derfor vægter jeg medinddragelse og anerkendelse højt i mit lederskab',Bo Pihl, botilbudsleder på Fredskovvej.
Du skaber retning, følgeskab og gode rammer
Vi søger en leder, der er tydelig og nærværende, og som kan omsætte mål og faglige ambitioner til en velfungerende hverdag. Du hviler i din lederrolle, lytter og er nysgerrig på forskellige perspektiver – samtidig med, at du kan træffe beslutninger og stå fast, når situationen kræver det.
Du har blik for både den enkelte medarbejder og den samlede opgave. Du skaber overblik, prioriterer og følger op, og du arbejder systematisk med at sikre, at medarbejderne har de rette forudsætninger for at lykkes.
Som afdelingsleder skal du blandt andet
Et stærkt lederfællesskab
Du bliver en del af et lille lederteam bestående af botilbudsleder og en anden afdelingsleder. Derudover har hver afdeling en faglig koordinator, en socialfaglig koordinator og en sundhedsfaglig koordinator, som understøtter afdelingslederen. Vi har også en administrativ medarbejder, som går på tværs af hele tilbuddet. Vi prioriterer sparring, fælles udvikling og et tæt samarbejde om den samlede opgave.
Som afdelingsleder bliver du samtidig en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og får adgang til faglig sparring og samarbejde med konsulenter inden for blandt andet social- og sundhedsfaglige områder, arbejdsmiljø og HR. Der er også mulighed for relevant lederuddannelse, herunder diplomuddannelse i ledelse.
Fredskovvej og borgerne
Fredskovvej ligger i naturskønne Dianalund på Vestsjælland. Botilbuddet har gennemgået en større renovering og har store, gode udearealer. Vi lægger stor vægt på udendørs aktiviteter, og udearealerne rummer blandt andet sansehave, drivhus, bålplads med pizzaovn og percussion-instrumenter.
Fredskovvej er et botilbud for voksne med autisme eller autismelignende udfordringer og lavt kognitivt funktionsniveau kombineret med forskellige varige psykiske funktionsnedsættelser. Alle borgere har et massivt støttebehov, og personaledækningen tilrettelægges efter den enkelte borgers behov.
Arbejdet tager udgangspunkt i, at borgerne – som alle andre – skal ses, høres og forstås. Det kræver høj faglighed og evnen til at aflæse og reagere på den enkelte borgers signaler. Nogle borgere kan have udadreagerende eller selvskadende adfærd, og arbejdet indebærer derfor også høje følelsesmæssige krav. Som leder skal du kunne være med til at forebygge og håndtere, hvordan de krav påvirker medarbejdernes arbejdsmiljø. Sikkerhed, relationelt arbejde, samarbejde og faglig refleksion er derfor centrale elementer i hverdagen.
Vi forestiller os, at du
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Forventet opstart er den 1. januar 2027 eller snarest muligt. Ansættelse sker efter gældende overenskomst for ledere. Vi indhenter referencer og straffeattest inden ansættelse.
I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre liveti København endnu bedre. Det giver vores hverdagmening, og mulighederne er mange.
Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.