A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Signatur A/S søger en afdelingsleder til Den Ambulante Træning i Fredensborg Kommune. Stillingen deles som en af to sideordnede ledere med fælles ansvar for personaleledelse og faglig udvikling.
Du bliver en del af et tæt lederfællesskab og refererer til Forebyggelses- og Træningschefen. Arbejdet kræver synlighed, nærvær og evne til at skabe retning og holdbart samarbejde på tværs af matriklerne.
Så kan du være vores nye terapeutfaglige afdelingsleder i Den Ambulante Træning i Fredensborg Kommune.
Vi søger en afdelingsleder, som først og fremmest har lyst til mennesker og ledelse. Du behøver derfor ikke have mange års ledelseserfaring.
Det afgørende er, at du har lyst til at være en synlig, nærværende og tydelig leder, der er tæt på medarbejderne og den faglige hverdag.
Den Ambulante Træning er en veldrevet afdeling med et højt fagligt niveau og stærke faglige fællesskaber. Afdelingen består aktuelt af 44 medarbejdere, herunder ergo- og fysioterapeuter, udviklingsterapeut, administrativ medarbejder samt en styringsenhed.
Vi arbejder rehabiliterende med afsæt i borgerens mål, ressourcer og hverdagsliv og lægger vægt på høj faglighed, vidensdeling og et tæt tværfagligt samarbejde.
Medarbejderne arbejder på tværs af flere lokationer, og ledelsesopgaven kalder derfor på synlighed, tilgængelighed og nærvær.
Du skal ikke løse ledelsesopgaven alene.
Den Ambulante Træning skal ledes af to sideordnede afdelingsledere, som arbejder tæt sammen om den samlede afdeling. Baggrunden for den styrkede ledelse er blandt andet afdelingens størrelse, opgavernes kompleksitet, arbejdet på flere matrikler og ønsket om mere nærværende ledelse.
I får hver jeres personaleansvar, men skal samtidig have blik for helheden og sammen skabe retning for Den Ambulante Træning.
Vi forventer ikke, at I er ens. Tværtimod må I gerne have forskellige styrker og perspektiver. Det vigtige er, at du har lyst til et tæt, tillidsfuldt og forpligtende ledelsessamarbejde, hvor I sparrer med hinanden, koordinerer og står sammen om den fælles retning.
Du skal derfor både kunne stå selvstændigt i dit eget lederskab og have lyst til at dele ledelsesrummet med en kollega.
Du kommer til at referere til Forebyggelses- og Træningschefen og bliver en del af ledergruppen i Forebyggelse, Myndighed og Træning.
Ledergruppen består, ud over de to afdelingsledere i Den Ambulante Træning, af afdelingslederen for Myndighed og afdelingslederen for Forebyggelsesteamet.
Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde og lægger vægt på, at vi bruger hinanden aktivt til sparring, deler perspektiver og hjælper hinanden med at lykkes med både den daglige ledelse og de større udviklingsdagsordener.
Som ny leder prioriterer vi, at du ikke kommer til at stå alene. Du får en lederbuddy fra afdelingen, som vil være en ekstra sparringspartner i din første tid og hjælpe dig godt ind i både lederrollen og organisationen.
Du bliver dermed en del af et lederfællesskab, hvor der er plads til både at bidrage med det, du allerede kan, og til at udvikle dig i lederrollen.
Som afdelingsleder skal du være synlig og tilgængelig og interessere dig for både medarbejderne, fagligheden og den hverdag, de står i.
Du behøver ikke have svarene på alt. Men du skal have lyst til at lytte, være nysgerrig, sætte retning og træffe beslutninger. Og du skal kunne skabe rammer, hvor medarbejderne oplever tillid og tydelighed og har gode muligheder for at bringe deres faglighed i spil.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Genoptrænings- og rehabiliteringsområdet er i bevægelse. Ældreloven og den kommende implementering af Sundhedsreformen betyder, at rammer, samarbejdsflader og opgaver udvikler sig.
Som vores nye afdelingsleder får du derfor også en vigtig rolle i at lede og understøtte forandringer og sammen med medarbejderne omsætte nye rammer til en meningsfuld faglig praksis.
Du skal kunne skabe retning og tryghed, også når ikke alle svar er givet på forhånd.
Samtidig træder du ind i en veldrevet afdeling med høj faglighed. Opgaven er derfor ikke forandring for forandringens skyld. Du skal sammen med din lederkollega og medarbejderne værne om det, der allerede fungerer godt, og samtidig være nysgerrig på det, vi skal udvikle.
Vi forestiller os, at du:
Har du allerede ledelseserfaring og eventuelt en lederuddannelse eller anden relevant videreuddannelse, er det en fordel. Men din motivation for ledelse og dit potentiale som leder er mindst lige så vigtigt for os.
Du får en lederstilling:
Du bliver samtidig en del af en organisation, hvor rehabilitering, forebyggelse og sammenhængende borgerforløb er væsentlige dagsordener.
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vi forventer at indkalde relevante kandidater til samtale løbende, så.
Ansættelsesprocessen forventes at bestå af to samtalerunder. Kandidater, der går videre efter første samtale, vil mellem første og anden samtale gennemføre en personlighedstest, som indgår som afsæt for den videre dialog.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Forebyggelses- og træningschef Pernille Bay Neimann på 21529327