Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
SmallClaims ApS søger en opsøgende sælger til det danske marked med fokus på partnerskaber og integrationer. Du vil kontakte inkassobureauer og advokathuse, mødes med dem og lukke aftaler om samarbejde og sager via vores partner-API.
Du vil håndtere inbound og outbound henvendelser, opbygge pipeline i CRM og sikre løbende vækst gennem nye partnere og betalingsløsninger. stillingen kræver lyst til at nå mål og kunne tale API med vores udviklere.
SmallClaims er en legal tech-virksomhed, der inddriver små, berettigede krav op til 25.000 euro igennem domstolen. Krav, som virksomheder i dag afskriver, fordi det koster mere at forfølge dem, end de er værd. Vores AI-agenter kører hele forløbet fra juridisk vurdering og forlig til stævning, dom og inddrivelse, og vores jurister kvalitetssikrer arbejdet og møder i retten. Det har bragt den manuelle sagsbehandling ned fra over 15 timer til ca. 1,5 time pr. sag. Vi har håndteret 5.000+ sager, vinner 90%+ i retten og har 500+ danske kunder. Sagsmængden er vokset over 370 % siden 2023, og vi har netop rejst 15 mio. kr. fra Vendep Capital til at vokse i Europa. Nu bygger vi salgsteamet, og du bliver en af de to første.
Partnere sender os sager i volumen. I dag er inkassobureauer og advokathuse blandt vores største kunder, og de sender sagerne videre til os, når de skal i retten. Du får ansvaret for to kanaler. Partnere: inkassobureauer, advokathuse, forsikringsselskaber og andre, der håndterer krav på vegne af deres kunder. Og integrationer: ERP-, regnskabs- og faktureringssystemer, hvor SmallClaims bliver den indbyggede måde at håndtere en ubetalt faktura på.
Det er en outbound-rolle på det danske marked. Du finder partnerne, ringer dem op, mødes med dem og lukker aftalerne. Derudover følger du op på de henvendelser, der selv kommer ind. Dem bliver der flere af over tid.
Du er en doer, ikke en strateg. Du får energi af at ringe, mødes og lukke, og du får aftaler i hus.
Det er ikke jobbet for dig, hvis du helst vil sidde med strategi og analyser. Her vinder den, der tager telefonen.