A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
DTU Campus Service i Kgs. Lyngby søger en dedikeret Work Environment Data & Systems Lead. Du understøtter arbejdsmiljøindsatsen gennem koordinering, systemforvaltning og datadrevet udvikling i en stor organisation, hvor APV, hændelsesregistrering og ledelsesrapportering er centrale opgaver.
Stillingen kræver evne til tværfaglig samarbejde, stærke analytiske kompetencer og evnen til at omsætte data til beslutningsgrundlag. Løn og tilknyttede vilkår følger relevante overenskomster.
DTU´s centrale arbejdsmiljø- og beredskabsfunktion i Kgs. Lyngby søger en dedikeret person, der kan varetage rollen som Work Environment Data & Systems Lead for DTU.
DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte, der udfolder sig i faciliteter på tværs af en lang række lokaliteter i Danmark og Grønland. Vores bygningsmasse dækker over 600.000 m², der rummer meget varieret anvendelse til alt fra kontorer og auditorier, til state-of-the-art laboratorier, vindtunnel, lyddøde rum mv.
På DTU arbejder vi målrettet for at skabe et sikkert, sundt og attraktivt arbejdsmiljø for medarbejdere og studerende. Som en del af vores arbejdsmiljøteam får du en vigtig rolle i at omsætte ambitioner til konkrete indsatser gennem koordinering, systemunderstøttelse og datadrevet udvikling.
Du bliver en central del af DTU's arbejdsmiljøindsats og får ansvar for at understøtte udvikling, koordinering og opfølgning på tværgående arbejdsmiljøaktiviteter. Rollen kombinerer arbejdsmiljøfaglighed, IT-systemforvaltning og organisatorisk koordinering.
Vi forestiller os, at du har erfaring med arbejdsmiljøarbejde i en større og kompleks organisation og trives i krydsfeltet mellem faglig specialisering, koordinering og administration.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, samtidig med at du formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen.
Stillingen passer godt til dig, der ønsker at kombinere arbejdsmiljøfaglighed med udvikling af processer, digitale løsninger og organisatorisk understøttelse i et forsknings- og videns baseret miljø.
En stilling i DTU´s centrale arbejdsmiljø- og beredskabsfunktion, hvor du får 12 dedikerede og højt fagligt engagerede kolleger. Du kan forvente en dynamisk arbejdsplads med mange varierende opgaver og spændende udfordringer, samt gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.
Vi har en uformel omgangstone og prioriterer et godt kollegaskab. Vi lægger vægt på tværgående samarbejde og er fælles om at skabe de gode resultater.
Sektionen for Arbejdsmiljø og Beredskab, DTU Campus Service, Kgs. Lyngby.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til enten overenskomst for akademikere i staten, OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat) eller organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstrukturer for AC TAP, HK-kontor eller teknikere, håndværkere og visse assistenter m.fl.: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer .
Stillingen er på 37 timer og til besættelse snarest muligt.
DTU ønsker at være en attraktiv, fleksibel og bæredygtig arbejdsplads, og har bl.a. vedtaget en delpolitik for fleksibilitet i arbejdsdagen. Som en vigtig del af et bæredygtigt arbejdsliv tilbyder DTU således rammer og jobindhold, der understøtter et privatliv og arbejdsliv i balance.
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 11. november 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser i en samlet pdf.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder, Lars Villadsen på larvi@dtu.dk eller tlf.: 9351 1900.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
AdresseEnergivej 417
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
DTU’s Campus Service skaber fysiske rum og inspirerende miljøer, hvor idéer kan gro, forskning kan blomstre, og studerende kan udvikle nye måder at ændre verden på. Med ca. 200 ansatte fungerer Campus Service som koncernstab for DTU. I Campus Service samarbejder vi som én enhed med en bred vifte af kompetencer. Vi er eksperter på hver vores område lige fra byggeri, forsyninger, arbejdsmiljø og beredskab til beplantning, belysning og bæredygtighed. Vi har et stærkt fællesskab, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke, og hvor alle bidrager til at løfte DTU. Sammen med resten af DTU finder vi frem til de bedste løsninger – til gavn for samfundet
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.