Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Saxo søger en UI Designer til at løfte kundeoplevelsen på Saxo.com med fokus på vores e-commerce platform og designsystem. Du designer tværs af desktop, tablet og mobil og arbejder tæt sammen med udviklingsteamet for at balancere brand, konvertering og teknisk realiserbarhed.
Du har stærk Figma-kompetence, erfaring med design tokens og tværfagligt samarbejde. Rollen sidder centralt i København hos Saxo med fokus på brugervenlighed og forretningsmål.
Saxo er Danmarks første og største online boghandel og en af landets mest populære lyd- og e-bogstreamingtjenester.Vi leverer bøger i alle formater og til alle læsere, lige fra demi lænestole og på farten, til virksomheder og biblioteker. Hos Saxo har vi bogen til dig, uanset hvem du er, og hvori landet du befinder dig.Fra vores kontor på Rådhuspladsen arbejder 65 dedikerede medarbejdere hver dag for at gøre læse- og lytteoplevelser til virkelighed.Det gør vi, fordi vi tror på, at fordybelse og fælles fortællinger er afgørende både for den enkelte og for samfundet.Nogle designer enkelte skærme. Du designer det system, der får hele oplevelsen til at hænge sammen.Hos Saxo søger vi en UI Designer, der vil helt ind i maskinrummet, hvor design, e-commerce og teknologi bliver til digitale oplevelser, der både ser godt ud, fungerer godt og skaber målbar værdi.Du får en central rolle i at løfte kundeoplevelsen på Saxo.com med særligt fokus på vores e-commerce platform, vores designsystem og det tætte samarbejde med udviklingsteamet. Du skal kunne omsætte forretningsbehov, brugerindsigter og tekniske rammer til løsninger, der er gennemtænkte, implementerbare og nemme at bygge videre på.Kort sagt leder vi efter dig, der ikke kun ser den enkelte skærm, men hele systemet bag den. Dig, der kan balancere brand, brugerbehov, konvertering og teknisk realiserbarhed uden at miste detaljen undervejs.Design, der kan mærkes og målesSaxo har en ambition om at være en digital frontløber inden for e-commerce i Danmark. Vores platforme skal kombinere stærk kommerciel performance, høj teknisk kvalitet og en kundeoplevelse, der gør det enkelt og inspirerende at finde den næste bog.Som UI Designer bliver du en vigtig del af Saxos digitale team. Du arbejder tæt sammen med designere, product owners, frontend- og backendudviklere, QA, arkitekter, marketing og øvrige designkompetencer på tværs af Saxo.
Du gør godt design klar til virkelighedenDu er stærk i Figma og arbejder hjemmevant med komponenter, variabler, auto layout og design specs. Du har erfaring med UI-design til digitale produkter, gerne inden for e-commerce, retail, abonnement, medlemskab eller transaktionsbaserede flows. Du har en stærk visuel sans og et skarpt blik for detaljen. Samtidig forstår du samspillet mellem design og frontendudvikling og kan skabe løsninger, der kan omsættes effektivt til kode. Du har erfaring med design systemer og ved, hvordan komponenter, patterns og dokumentation kan gøre produktudviklingen bedre og hurtigere. Du har blik for responsive design, states, edge cases og tekniske begrænsninger. Du kan tænke i flows, brugerbehov, friktion og konvertering. Du kan balancere brand, brugeroplevelse, teknisk realiserbarhed og forretningsmål. Du samarbejder klart og konstruktivt med designere, udviklere, product owners, QA og kommercielle stakeholders. Du er nysgerrig på brugerne, designfaget og teknologi og har lyst til at eksperimentere med AI i dine arbejdsgange og processer.
Et hold, der bygger bedre sammenDu bliver en del af et ambitiøst digitalt miljø med høj faglighed og kort vej fra idé til løsning. Vi deler viden, udfordrer hinanden konstruktivt og tror på, at de bedste digitale oplevelser bliver skabt, når design, forretning og teknologi arbejder tæt sammen.
PraktiskRollen refererer fagligt til Digital Direktør Rasmus Burkal. Vi sidder midt på Rådhuspladsen i København og er en del af JP/Politikens Hus. På Saxo-kontoret er vi 65 kollegaer med en uformel stemning og plads til både faglige ambitioner, løbeture, fredagsøl og gode fester.