Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Immeo P/S søger en erfaren Senior UI Specialist til København. Du vil arbejde tæt sammen med designere, backend-udviklere og arkitekter for at bygge moderne, modulære UI-løsninger til enterprise-brug.
Du omsætter Figma-designs til robust kode, udfordrer ineffektive løsninger og sikrer, at arkitektur og brugeroplevelse hænger sammen gennem hele processen.
København V
Vi hjælper nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder med at skabe digitale løsninger, der løser virkelige problemer i dag og skaber muligheder for i morgen. Det stiller høje krav til kvalitet, skalerbarhed og sammenhæng – og det er her, du kommer ind i billedet.
Som Senior UI Specialist bliver du en central del af vores stærke frontend- og UX-miljø. Du arbejder tæt sammen med designere, backend-udviklere og arkitekter om at bygge moderne, modulære og skalerbare UI-løsninger på enterprise-niveau. Du bliver tilknyttet vores kontor i København.
Du omsætter design – eksempelvis fra Figma – til robust og velfungerende UI, udfordrer uhensigtsmæssigheder undervejs og bidrager aktivt til, at løsningen hænger sammen hele vejen fra arkitektur til færdig brugeroplevelse.
Du trives i spændingsfeltet mellem teknik og æstetik og tager naturligt ansvar for kvaliteten i brugerfladen. For dig er den rigtige HTML-struktur, gennemtænkt CSS og sansen for den sidste detalje ikke pynt – det er fundamentet for gode digitale løsninger.
Du er en erfaren frontend-udvikler med mindst 3 års fuldtidserfaring, der tager ansvar for kvaliteten i brugerfladen – også når designet endnu ikke er helt klar til produktion. Du forstår samspillet mellem UX, UI og implementering og trives i rollen som den, der får det hele til at hænge sammen i praksis.
Hos os bliver du en del af et konsulenthus, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
Vi er et forretningsorienteret it-konsulenthus, der hjælper virksomheder som Nykredit, Grundfos, Oticon og Vestas med at skabe digitale løsninger, der styrker deres forretning.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes i krydsfeltet mellem teknologi, nysgerrighed og menneskelig indsigt. Derfor værdsætter vi innovation, samarbejde – og modet til at tænke nyt.
Vi er stolte af at være anerkendt som en af Danmarks bedste it-arbejdspladser af Great Place To Work.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Send din ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at møde dig!