A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Jammerbugt Kommune søger en udviklingskonsulent til at videreudvikle bosætningsindsatsen og sætte retning for tilflytning.
Du arbejder tæt sammen med lokalsamfund, erhvervsliv og andre afdelinger og får ansvar for strategiske udviklingsopgaver og konkrete projekter.
Vi lægger vægt på dataanalyse, branding og digitale platforme samt en stor portion initiativ og samarbejde.
Vil du sætte Jammerbugt Kommune på landkortet?
Hvad får mennesker til at flytte? Hvad får dem til at blive? Og hvordan gør vi endnu flere opmærksomme på alt det, Jammerbugt Kommune har at tilbyde?
Jammerbugt Kommune er allerede en attraktiv bosætningskommune, hvor flere flytter til, end der flytter fra. Vi har stærke lokalsamfund, engagerede ildsjæle, fantastisk natur og masser af potentiale. Det skal vi bygge videre på!
Derfor søger vi en engageret og initiativrig udviklingskonsulent, der kan videreføre og styrke vores eksisterende bosætningsindsats og samtidig få øje på nye muligheder.
Du bliver en del af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsafdelingen, hvor du får dygtige kolleger og en hverdag med mange samarbejdsflader. Du skal arbejde tæt sammen med både kommunens afdelinger, lokalsamfund, erhvervsliv og ildsjæle om at gøre Jammerbugt Kommune til et endnu mere attraktivt sted at bo og leve.
Her får du en fast base, dygtige kolleger og en opgave, der rækker langt ud over dit eget skrivebord. Du skal samarbejde på tværs af kommunens afdelinger, lokalsamfund, erhvervsliv og ildsjæle – og være med til at sætte retning for, hvordan vi tiltrækker og tager godt imod nye borgere.
Som udviklingskonsulent får du en central rolle i at videreudvikle kommunens bosætningsindsats. Du skal både holde fast i det, der virker, og have modet til at udfordre det velkendte.
Dine opgaver bliver varierede, og du får både ansvar for strategiske udviklingsopgaver og konkrete projekter.
Vi leder efter en udviklingskonsulent, der både har strategisk udsyn og lyst til at få fingrene ned i konkrete opgaver.
Du behøver ikke at have arbejdet med bosætning før. Det vigtigste er, at du har erfaring med udvikling, projektledelse og samarbejde – og at du har lyst til at gøre en forskel for Jammerbugt Kommune.
Vi forestiller os, at du:
Du får et job, hvor du kan sætte et tydeligt aftryk – og hvor din indsats kan mærkes i de lokalsamfund, du er med til at udvikle.
Vi tilbyder dig:
Fuldtid. Der vil komme aften og weekendarbejde, som du selv vil være med til at tilrettelægge.
3. december 2026 kl. 23.59. Der forventes samtaler onsdag den 8. december.