A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Køge Kommune søger en erhvervspartner til at være virksomhedernes tydelige vej ind i kommunen. Stillingen kræver stærk mødeforståelse og flair for at skabe fremdrift gennem samarbejde.
Du vil sætte dig ind i virksomhedens situation, afklare behov og koordinere forløb på tværs af byggesag, miljø, plan og erhvervsservice. Stillingen opleves som centralt i kommunens erhvervsindsats og kræver høj serviceevne og politisk forståelse.
Vil du stå i spidsen for Én indgang for virksomhederne og bidrage til at gøre det enkelt at være virksomhed i Køge Kommune?
Køge Kommune har høje ambitioner for vores erhvervsservice. Virksomheder skal opleve en kommune, der er professionel, tilgængelig og løsningsorienteret
Det skal være en god oplevelse for virksomhederne i Køge Kommune at komme i kontakt med kommunen, at få svar på henvendelser og at få sager behandlet – uanset om det handler om byggesager, planlov, miljøspørgsmål, arbejdskraft eller også når deres projekt eller behov involverer flere dele af kommunen.
Derfor styrker vi vores erhvervsindsats med en erhvervspartner, der sammen med den nuværende Én indgang for erhvervslivet skal være virksomhedernes tydelige vej ind i Køge Kommune. Vi leder efter dig, der er stærk i mødet med virksomheder, har blik for både mennesker og processer og trives i en rolle, hvor du skaber fremdrift gennem samarbejde.
Som erhvervspartner bliver du en nøgleperson i virksomhedernes møde med Køge Kommune. Du sætter dig ind i virksomhedens situation, afklarer behovet og finder den rigtige vej videre. Nogle henvendelser kan hurtigt sendes til det rette fagområde. Andre kræver, at flere myndighedsområder involveres, og her får du en vigtig rolle i at skabe overblik, koordinere forløbet og følge op på fremdriften.
Du overtager ikke myndighedsbehandlingen fra dine kolleger, men sørger for, at virksomheden ved, hvad der skal ske, hvem der gør hvad, og hvad næste skridt er. Din opgave er at få samarbejdet til at lykkes, så virksomhederne oplever kommunen som én samlet organisation.
I 2027 overtager Erhvervshus Sjælland driften af den lokale erhvervsservice. Nogle medarbejdere fra Erhvervshuset placeres fysisk i Teknik- og Miljøforvaltningen. Du får derfor et direkte samarbejde med dem. Du kommer samtidig til at arbejde tæt sammen med kommunens erhvervskoordinator i Staben og de øvrige virksomhedsambassadører i Én indgangsteamet, om at skabe sammenhæng mellem den konkrete virksomhedsservice og kommunens bredere erhvervsindsats.
Der er flere veje ind i stillingen, og din konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Du har måske erfaring fra kommunal erhvervsservice, offentlig administration, projekt- eller procesledelse, myndighedsarbejde, rådgivning eller en anden tværgående funktion med tæt kontakt mellem erhvervsliv og offentlige myndigheder.
Vi lægger især vægt på, at du:
For at få succes i rollen skal du være nysgerrig, initiativrig og dygtig til at skabe relationer. Vi ser gerne, at du er:
Du får en spændende, nyoprettet stilling med stor selvstændighed, bred kontaktflade og mulighed for at stå i spidsen for en indsats med stor betydning for virksomheder, ledelse og politikere. Du kan både hjælpe virksomheder her og nu og præge den måde, Køge Kommune møder erhvervslivet på.
Du bliver en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og prioriterer faglig sparring. Vi har en uformel omgangstone, høj tillid og frihed til at løse opgaverne på den måde, der skaber mest værdi.
Hvis du brænder for relationer, samarbejde og udvikling, og hvis du kan se dig selv som virksomhedernes stærke kontakt ind i kommunen, glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansøgningsfristen er den 30. november 2026.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. februar 2027.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.