A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Brugsen Uldum søger uddeler til at lede en landsbybutik med fokus på lokalt samarbejde og tæt kundekontakt.
Du får ansvaret for butikdrift, budget, personaleudvikling og aktiv deltagelse i lokalsamfundet, kombineret med opbygning af et relevant sortiment og god kundeoplevelse.
Vi forventer udadvendt personlighed, ledelseserfaring fra detailbranchen og sans for tal og regnskab, med lyst til at engagere dig i byens aktiviteter.
Brugsen Uldum er meget mere end en dagligvarebutik. Butikken er et naturligt samlingspunkt i lokalsamfundet og spiller en vigtig rolle i hverdagen for byens borgere. Med sin centrale placering betjener butikken både lokale familier, pendlere og kunder fra de omkringliggende byer.
Uldum er en velfungerende by i vækst mellem Horsens, Vejle og Give, hvor nærvær, fællesskab og lokal opbakning er stærke værdier. Byen har skole, daginstitutioner, fritidstilbud og et aktivt handelsliv, hvilket gør den til et attraktivt sted at bo og arbejde. Samtidig giver placeringen i hjertet af Østjylland adgang til et stort opland af kunder og potentielle medarbejdere.
Brugsen er kendt for personlig service, tætte kunderelationer og et engageret medarbejderteam, der hver dag arbejder for at skabe gode indkøbsoplevelser. Butikken er kendt for sit meget begrænset salgsareal, men med et salg pr. kunde som ligger i toppen af kæden. En legeplads for købmandskabet.
Som uddeler i Brugsen Uldum får du mulighed for at stå i spidsen for en lokalt forankret butik med stor synlighed i byen. Rollen kombinerer kommercielt ansvar med ledelse, medarbejderudvikling og aktiv deltagelse i lokalsamfundet. Her er der kort vej fra idé til handling og gode muligheder for at præge butikkens udvikling og fortsatte vækst.
I jobbet som uddeler i Brugsen får du ledelsesansvar for dine medarbejdere og ansvar for butikkens drift, hvilket indebærer, at du:
Størstedelen af din tid bruger du blandt på medarbejdere og kunder i butikken. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab og præge sortiment, bringe lokale varer ind osv.
Derudover står du i spidsen for at skabe et godt sammenhold blandt medarbejderne, at du udvikler dine medarbejdere og klæder dem på til at tage ansvar for deres egne områder og inddrager dem i driften.
Som byens lokale købmand er du en aktiv spiller i lokalsamfundet. Du engagerer dig i at skabe aktiviteter i byen og lader butikken danne ramme for f.eks. fastelavnsfest, sociale arrangementer, vinsmagninger, efterårsfester mm. Her kan du også hente gode ideer fra dine kollegaer i andre butikker, da der er et rigtig godt socialt netværk blandt uddelerne.
Som person er du først og fremmest udadvendt, og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at motivere dine medarbejdere gennem din passion for det, du laver.
Rekrutteringen gennemføres af et ansættelsesudvalg, der bl.a. består af medlemsvalgte.
I Brugsen arbejder vi ud fra vores DNA, som er kvalitet, ansvarlighed og fællesskab. Det betyder at vi tager ansvar for vores beslutninger, arbejder sammen på tværs for at skabe de bedste resultater, og vi tror på at kvalitet opstår, når vi deler viden, løfter i flok og tager et fælles ansvar.
Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv I de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale Initiativer, lokale varer, osv. Vi er en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Brugsen bliver du en del af Coop-familien. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på mere end 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores 2 million medlemmer og det andelsejede Energiselskab OK.
Vi værdsætter mangfoldighed og søger kvalificerede kandidater uanset baggrund. Sammen skaber vi plads til forskellighed, faglighed og kvalitet. Derfor sikrer vi en retfærdig rekrutteringsproces, hvor det er op til dig, om du vil vedhæfte ansøgning og billede.
Virksomhed: Coop Danmark A/S (DK26259495)