Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Københavns Kommune søger ernæringsassistentelever til arbejdet i kommunens køkkener, hvor du planlægger og laver mad til ældre og børn. Uddannelsen blandes med praktik og skoleophold, og du får mulighed for at arbejde i et produktionskøkken med fokus på økologi og bæredygtighed.
Ansættelsen følger overenskomsten, arbejdstiden er 37 timer om ugen, og du får løn under hele uddannelsen. EUX-elever ansættes også, og der tilbydes en personlig uddannelsesplan og støtte gennem praktikvejleder.
Er du nysgerrig på kostens betydning for forskellige målgrupper?
Har du lyst til at arbejde med økologi og bæredygtighed?
Har du lyst til at planlægge og lave mad og måltider til ældre eller børn?
Så er du måske en af vores nye ernæringsassistentelever. Vi søger elever, som er engagerede i uddannelsen og interesserede i at yde en god service.
Hvis du godt kan lide at arbejde med mad og sundhed, samtidig med at du gør en forskel for din målgruppe, så er ernæringsassistentuddannelsen noget for dig. Her får du kombineret faglig viden om ernæring og fødevarer med praktisk kunnen i et produktionskøkken.
Vi søger elever til ansættelse fra den 1. december 2026. Uddannelsen veksler mellem oplærings- og skoleophold.
Mødetiden i oplæringen planlægges i tidsrummet kl. 06.30-19.00. Der kan forekomme weekend- og helligdagsvagter.
I Københavns Kommune har du mulighed for at din læreplads kan være fx i et køkken på et plejecenter eller i et større eller mindre køkken.
Du er velkommen til evt. at skrive i din ansøgning, hvad du kunne være interesseret i. Vi tager hensyn til dine ønsker og behov i det omfang, vores muligheder tillader det, når vi fordeler elever.
Læs mere om Københavns Kommune her .
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdstid er 37 timer om ugen. Du kan læse, om du kan få voksenelevløn her .
Hvis du har spørgsmål, så ring til konsulent Nana Sandø på 22 68 52 30. Du kan læse mere om at være elev i Københavns Kommune her .
Skriv lidt om hvem du er, og hvorfor du ønsker elevplads som ernæringsassistent i Københavns Kommune. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade eksamensbevis fra dit grundforløb. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, kan du uploade din uddannelsesplan.
Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.