Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Tvillingehuset i Odense Kommune søger en social- og sundhedsassistent, der kan deltage i et inkluderende tværfagligt team og støtte borgernes trivsel og selvbestemmelse.
Stillingen er på 37 timer med skiftende arbejdstider og hver anden weekend, start 1. december 2026, ansøgningsfrist 11. oktober 2026.
Vi lægger vægt på faglighed, netværk og individuel omsorg, hvor struktur og genkendelighed går hånd i hånd med empati og nærvær.
Er du en passioneret og engageret social- og sundhedsassistent, der ønsker at skabe udvikling og udfordre os med nye perspektiver, gode spørgsmål og dit eget faglige blik, så har vi måske den perfekte stilling til dig.
Vores SSA beskriver den sundhedsfaglige opgave sådan: ”Som SSA i Tvillingehuset er du en vigtig del af borgernes hverdag. Du har et stort medansvar for borgernes sundhedsfaglige velbefindende i et tæt samarbejde med borgeren, pårørende, kolleger samt eksterne samarbejdspartnere (læger, psykiater og øvrige samarbejdspartnere)”
Vores faglige koordinator beskriver den pædagogiske opgave sådan: ”Vi møder det enkelte menneske med respekt for ønsker, drømme og retten til selv- og medbestemmelse. Gennem nærvær, anerkendelse og en forudsigelig og struktureret hverdag, arbejder vi for at borgerne oplever sig set, hørt og forstået. Når hverdagen bliver udfordrende, skaber vi tryghed og finder sammen med borgeren strategier, der understøtter mestring og handlemuligheder.”
Du blir en del af borgernes hverdag og støtter dem i alt fra personlig pleje og struktur til aktiviteter, relationer og kommunikation. Struktur og forudsigelighed er vigtige elementer i vores autismepædagogiske praksis. Men vi ved, at det gode liv også består af oplevelser, fællesskab og de muligheder, der opstår undervejs. Derfor skal du kunne være med til både at skabe trygge rammer og være fleksibel, når borgerens behov eller situationen kalder på noget andet.
Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af blandt andre pædagoger, ergoterapeuter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, faglig koordinator og planlægger.
Vi arbejder løbende med at udvikle vores praksis gennem supervision, faglig sparring, LA2U og ASK. Vi tror på, at forskellige faglige perspektiver gør os klogere, og vi forventer, at du både bringer din egen faglighed i spil og er åben for andres input.
Hos os er du ansat til to ting: faglighed og samarbejde.
De bedste løsninger opstår oftest i dialogen på tværs af fagligheder, og når samarbejdet fungerer, kan det mærkes både hos borgerne og i arbejdsmiljøet. Vi forventer ikke, at vi altid er enige. Til gengæld forventer vi, at vi er nysgerrige på hinandens perspektiver, tager fat i det, der er svært, og holder fast i det fælles mål: at skabe de bedste rammer for borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet.
Tvillingehuset er en del af Tornhuset, som er et specialiseret autismetilbud i Odense Kommune.
Vi arbejder rehabiliterende med fokus på trivsel, deltagelse samt selv- og medbestemmelse.
I Tvillingehuset bor 14 mennesker mellem 29 og 68 år. De har forskellige personligheder, interesser, behov og måder at være i verden på. Fælles for dem er, at de har autisme, og flere har et lavt til middel funktionsniveau. Borgerne har i varierende grad behov for støtte til blandt andet personlig pleje og hygiejne, struktur i hverdagen, kommunikation og deltagelse i daglige aktiviteter.
Flere af borgerne er nonverbale eller kommunikerer på andre måder end gennem talesprog.
Et blik, en bevægelse eller en ændring i adfærd kan være vigtig information i arbejdet med borgeren.
Din første uge bruges på at lære Tornhuset, vores systemer og dine nye kolleger at kende. Herefter bliver du introduceret til det team i Tvillingehuset, og efterfølgende til de øvrige teams, så du får mulighed for at opbygge et godt kendskab til både borgere og arbejdsgange.
Stillingen er på 37 timer med skiftende arbejdstider og arbejde hver anden weekend.
Ansættelsesstart d. 1. december 2026 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist d. 11. oktober 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Assisterende rehabiliteringsleder
Tlf: 29 49 38 72
amkr@odense.dk
Sundhedsfaglig koordinator
Tlf: 20 51 33 28
flwpe@odense.dk