Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Tornhuset søger social- og sundhedsassistent til Tvillingehuset i Odense Kommune. Stillingen fokuserer på at understøtte borgernes sundhed og trivsel i et tværfagligt miljø.
Du vil være en vigtig del af dagligdagen for borgerne og arbejde tæt sammen med kolleger, pårørende samt eksterne samarbejdspartnere for at sikre helhedsorienterede løsninger.
Er du en passioneret og engageret social- og sundhedsassistent, der ønsker at skabe udvikling og udfordre os med nye perspektiver, gode spørgsmål og dit eget faglige blik, så har vi måske den perfekte stilling til dig.
Vores SSA beskriver den sundhedsfaglige opgave sådan:
Som SSA i Tvillingehuset er du en vigtig del af borgernes hverdag. Du har et stort medansvar for borgernes sundhedsfaglige velbefindende i et tæt samarbejde med borgeren, pårørende, kolleger samt eksterne samarbejdspartnere (læger, psykiater og øvrige samarbejdspartnere).
Vores faglige koordinator beskriver den pædagogiske opgave sådan:
Vi møder det enkelte menneske med respekt for ønsker, drømme og retten til selv- og medbestemmelse. Gennem nærvær, anerkendelse og en forudsigelig og struktureret hverdag, arbejder vi for at borgerne oplever sig set, hørt og forstået. Når hverdagen bliver udfordrende, skaber vi tryghed og finder sammen med borgeren strategier, der understøtter mestring og handlemuligheder.
Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af blandt andre pædagoger, ergoterapeuter, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, faglig koordinator og planlægger.
Vi arbejder løbende med at udvikle vores praksis gennem supervision, faglig sparring, LA2U og ASK. Vi tror på, at forskellige faglige perspektiver gør os klogere, og vi forventer, at du både bringer din egen faglighed i spil og er åben for andres input.
Hos os er du ansat til to ting: