Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Er du en passioneret og serviceorienteret tjener? Vi søger dygtige tjenere til vores Helenekilde Badehotel, et stemningsfuldt badehotel i Tisvildeleje og en levende sommerdestination, hvor mad, vin og værtskab går hånd i hånd. I sommeren summer huset af liv med restaurantservice, gæster fra nær og fjern samt afvikling af events, selskaber og bryllupper – altid med fokus på kvalitet, nærvær og den samlede oplevelse.
Til sommersæsonen søger vi nu tjenere, der trives i en varieret hverdag med både rolige stunder og travle services og som har lyst til at være en del af et stærkt gastronomisk og servicemæssigt fællesskab.
Som tjener på Helenekilde er du en central del af gæstens oplevelse, både i valg af vin og drinks og i den samlede service. Du vil være med til at skabe mindeværdige oplevelser, både til hverdag og ved livets store begivenheder.
Stillingen er sæsonbetonet og dækker primært sommerperioden 1. maj – 1. oktober, dog med mulighed for forlængelse. Du arbejder med servering af mad, vin og drinks i restaurant, stuer samt på terrasse og i haveområder. I højsæsonen vil der være perioder med højt tempo, særligt i forbindelse med weekendservice, events og bryllupper.
Du arbejder tæt sammen med køkken, bar, reception og øvrige servicekolleger for at sikre en professionel og smidig afvikling.