Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Cand søger en sprogligt stærk kandidat til et studiejob som redaktionssekretær. Du bliver en central del af arbejdet omkring vores orddatabase og det nye krydsordsformat, der henvender sig til unge mellem 20 og 35 år.
Du arbejder kreativt med sprog, kultur og dobbelttydigheder og får indsigt i, hvordan et klassisk format moderniseres og gøres gennemførligt på tværs af kanaler. Studiestillingen giver mulighed for tæt samarbejde med en anden Cand-studerende i 2026.
Elsker du ord, dobbelttydigheder og krydsord med kant? Så er det her studiejobbet, hvor du kan være med til at gentænke en klassiker for en ny generation.
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Vores samarbejdspartner har med stor succes lanceret et helt nyt krydsordsformat, der skal appellere til unge i alderen 20-35 år. Derfor søger virksomheden en ung, sprogligt stærk og tendensbevidst ordkløver, der kan indgå som redaktionssekretær på dette spændende udviklingsprojekt. Du bliver en central del af arbejdet med at opbygge og modernisere orddatabasen, som danner fundamentet for det nye format.
Studiejobbet giver dig mulighed for at arbejde kreativt med sprog, kultur og dobbelttydigheder og samtidig få indsigt i, hvordan en klassisk printkategori gentænkes og udvikles med et moderne udtryk og potentiale på tværs af flere kanaler.
Vores samarbejdspartner er en international medie- og forlagsvirksomhed med stærke kompetencer inden for krydsord, quizzer og ordbaseret underholdning. Virksomheden er til stede i flere lande og arbejder globalt med udvikling af både print- og digitale koncepter, hvor videndeling og sparring på tværs af markeder spiller en central rolle. Det danske kontor er placeret i Ørestaden og består af omkring 25 medarbejdere, der arbejder tæt sammen i en uformel og samarbejdsorienteret kultur. Med direkte reference til redaktionschefen bliver du en nøglespiller i virksomhedens nye strategiske initiativ og får mulighed for at tage ansvar og sætte dit præg på både opgaver og egen udvikling. Du kommer derudover til at sidde sammen med en anden Cand-studerende, som startede i foråret 2026.