Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
Cand søger studerende til at omsætte AI til konkrete løsninger i samarbejde med virksomhedens direktion og kolleger. Rollen giver stor indflydelse på egne opgaver og udviklingsmuligheder inden for AI og automatisering.
Du får mulighed for sparring med kolleger og deltagelse i et talentudviklingsforløb, der giver erfaring fra både teknik og forretningsudvikling.
Vil du være med til at omsætte AI til konkrete løsninger, der gør en forskel i en virksomheds hverdag? Så er dette jobbet for dig!
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Virksomheden ønsker at udnytte de muligheder, som AI og automatisering skaber, men har brug for en dedikeret ressource, der kan drive arbejdet fremad.
Som studentermedhjælper bliver din opgave at undersøge, hvor teknologien kan skabe værdi, og omsætte mulighederne til konkrete løsninger. Du får en bred rolle med stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver, og stillingen formes i høj grad efter dine kompetencer og interesser.
Du kommer til at arbejde sammen med virksomhedens direktør, og virksomhedens øvrige medarbejdere. Samtidig får du mulighed for at sparre med kolleger, der allerede arbejder med blandt andet AI-agenter.
Dine opgaver vil blandt andet kunne omfatte:
Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring med alle områderne. Det vigtigste er, at du har en solid interesse for AI og automatisering og lyst til at undersøge, hvordan teknologien kan bruges i praksis.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for IT, data, software, digitalisering eller forretningsudvikling.
Du behøver ikke passe ned i en bestemt faglig kasse. Vi er mindst lige så interesserede i din nysgerrighed, din tilgang til problemløsning og din lyst til at skabe resultater.
Vi lægger især vægt på, at du:
Du behøver ikke have svaret på forhånd. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at finde det.
Virksomheden er en del af en større international koncern med hovedsæde i Schweiz og har et mindre dansk kontor i Skanderborg med ca. 8 medarbejdere. Organisationen er flad, og medarbejderne har en bred hverdag med forskellige ansvarsområder. Der er derfor gode muligheder for at arbejde på tværs af funktioner og få indflydelse på, hvordan opgaver løses og nye initiativer udvikles.
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det 'Get to Know You'. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til 'Get to Know You': https://cand.dk/