An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Cand søger en studentermedhjælper til marketing, der kan arbejde med data, tiltænkt til at blive en del af et professionelt marketingteam i en international fødevarevirksomhed. Du får ansvar for egne opgaver, sparring og faglig udvikling under supervision.
Vi forventer, at du studerer på en videregående uddannelse som Cand.merc./HA eller lignende og har mindst 1½ år tilbage af studiet. Engagement i både analytiske og praktiske marketingopgaver vægtes højt.
Er du struktureret, analytisk og nysgerrig på marketing? Og har du lyst til at få praktisk erfaring med både data, markedsføring og kommerciel forretningsudvikling? Så er dette studiejob måske noget for dig!
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Vores samarbejdspartner søger en studentermedhjælper til marketing, som får mulighed for at blive en del af et professionelt marketingteam og arbejde med en bred vifte af både analytiske og praktiske marketingopgaver.
Virksomheden står bag nogle af Danmarks stærkeste brands inden for brød og fødevarer og arbejder målrettet med at udvikle forretningen gennem data, stærke kundeoplevelser og effektiv markedsføring.
Som studentermedhjælper bliver du en del af marketingteamet og får en alsidig rolle, hvor du både kommer til at arbejde med data og analyser, digitalt indhold, trade marketing og forskellige praktiske marketingaktiviteter.
Du vil få ansvar for dine egne opgaver, men samtidig være tæt på et erfarent team, hvor der er mulighed for sparring og faglig udvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Du får dermed mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige sider af marketing fra data og analyse til eksekvering og koordinering.
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for eksempelvis HA, markedsføring, Cand.merc. eller lignende, og at du har minimum 1½ år tilbage af dit studie.
Derudover ser vi gerne, at du:
Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra start. Vi leder efter en studerende, der er nysgerrig, lærevillig og har lyst til at tage ansvar.
Du bliver en del af en international fødevarevirksomhed med stærke rødder i den danske bagertradition. I Danmark er virksomheden omkring 350 medarbejdere. Du bliver en del af marketingafdelingen, hvor en tidligere Cand-studerende også har haft sin gang. Du kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhedens marketingchef og marketing manager, hvilket betyder, at der ikke er langt fra tanke til handling, og at du får mulighed for at se dine idéer blive omsat til konkrete marketingaktiviteter.