Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Tryg søger en selvstændig og skrivestærk studerende til at hjælpe i Commercial Lines. Stillingen indebærer redigering og opdatering af indhold på vores erhvervswebsite, samt oprettelse af nye sider og forbedring af kundeoplevelsen.
Du får stor indflydelse på dit arbejdsområde, fleksibel arbejdstid og mulighed for sparring i en stor organisation med mange udviklingsmuligheder i Nordens største tryghedsskabere.
Kan du skrive korrekt, kort og klikbart? Og Kan du omsætte komplekse emner til letlæselige webtekster, og har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt team, hvor du kan omsætte teori til praksis? Så læs endelig videre.
Som studentermedhjælper i Trygs erhvervsforretningsområde, Commercial Lines, vil du få mulighed for at udfolde dine kompetencer og bidrage til kunderettede kunderejser på websitet.
Du vil have stor medindflydelse på dit arbejdsområde med mulighed for sparring, fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid og gode kollegaer. Desuden vil du blive en del af en stor organisation, hvor der er rig mulighed for at udvikle dit netværk.
Vi forestiller os, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen. Din uddannelse kommer selvfølgelig i første række, og vi er fleksible i forbindelse med eksamensperioder.
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for formidling. Det kan f.eks. være, at du studerer dansk, journalistik eller kommunikation.
Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har grundlæggende kendskab til HTML/CSS, SEO og/eller erfaring med CMS.
I Tryg vil du få over 7.000 kollegaer, et levende arbejdsmiljø med masser af udvikling og udfordringer, som arbejder aktivt for et godt arbejdsklima på en sjov og spændende arbejdsplads.
Du bliver en del af teamet Leads og Kundekommunikation i Kommerciel Udvikling. Vi designer og vedligeholder den kontakt, erhvervskunder oplever gennem kundelivets faser, og vi sikrer, at kommunikationen hænger sammen på tværs af hjemmeside, mails, breve og outbound kald.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Danstrøm, Senior Communication & Customer Journey Lead, på tlf. 41 86 22 54 eller mail: Louise.danstroem@tryg.dk.
Forventet opstart: 1. november 2026