A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Feriepartner Samsø søger en administrativ ferierådgiver til at varetage den daglige drift i et lille, hyggeligt kontor sammen med ejerrådgiveren. Du får kontakt til gæster, husejere og servicepersonale og hjælper med bookinger og priser i systemet.
Du har lyst til at arbejde med mennesker, og det er en fordel hvis du taler lidt tysk. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og kontoret har åbent 09-16 alle hverdage (og i højsæsonen også lørdage).
Stærk administrativ ferierådgiver
Velkommen til Feriepartner Samsø!
Vi vækster, vi har fart på, vi er servicemindede, og vi søger nu en ny kollega i vores dejlige arbejdsfællesskab!
Kan du se dig selv i et arbejdsmiljø med varierende opgaver, og samtidig være tæt på både husejere og gæster, som forventer den absolut bedste service?
Som administrativ ferierådgiver hos Feriepartner Samsø, vil du indgå i den daglige drift, hvor god service og kommunikation er i fokus. Du vil også være en stærk medspiller til vores ejerrådgiver, så vi kan sikre vores husejere den bedste rådgivning og service.
Vi taler dagligt med vores søde gæster, dygtige servicemedarbejdere og forventningsfulde husejere, så vi har mange bolde i luften. Vi har også et tæt samarbejde med vores kollegaer i både Odder, Juelsminde, Ebeltoft og Djursland.
Du behøver ikke at have branchekendskab eller tale flydendetysk, men tyskkundskaber er klart en fordel, da vi har en del tyske gæster. Alt kan læres og det er dit drive, vi er interesseret i.
Vi arbejder med mennesker og huse, og det er både sjovt og uforudsigeligt. Du skal derfor også strukturere dine opgaver og kunne nørde kalenderpriser og fordybe dig i vores bookingsystem.
Sammen med vores ejerrådgiver sikrer du, at husene bliver klar til udlejning, og følger op på, om sæsonen er gået som forventet.
Du skal være positiv, løsningsorienteret og klar på at indgå i dialog, hvor vi skal nå til enighed om samarbejdet.
Vi har ofte travlt i weekender, ferier og om sommeren, når turister besøger vores område. Men så holder vi fri på andre tidspunkter, så vidt muligt tilpasset dit individuelle behov.
Din arbejdstid kan vi tale om, men udgangspunktet er 37 timer ugentligt.
Svare på henvendelser og spørgsmål på telefon og mail eller ved fysisk fremmøde på kontoret.
Tage imod reklamationer og være lyttende og løsningsorienteret.
Diverse opgaver i vores bookingsystem, hvori alle bookinger og huse administreres.
Samarbejde med vores ejerrådgiver og husejere om priser, opsætning af huse i systemet, koordinere fotograf og samle op på udlejningssæsonen.
Skrive hustekster som beskriver vores feriehuse samt diverse andet formidling.
Hjælpe vores fantastiske servicepersonale godt afsted på dagens opgaver samt besvare de spørgsmål, de måtte have.
Feriepartner er Danmarks største kæde af lokale og selvstændige sommerhusudlejningsbureauer. Kæden har ekspanderet kraftigt de senere år og gør det fortsat. Derfor har du nu mulighed for at blive en del af vores team i Østjylland – nemlig på Samsø.
Feriepartner Samsø formidler udlejning af 135privatejede ferieboliger. Der er beskæftiget 3medarbejdere fast og dertil ca. 15løst tilknyttede kolleger til servicering og rengøring af sommerhuse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest d. 28. september 2026.
Dog venter vi gerne på den helt rigtige persontil vores team.
Evt. spørgsmål kan rettes til Bureauleder Monica Andersen på telefon 87802600, moand@feriepartner.dk
Feriepartner er Danmarks største kæde af selvstændige sommerhusudlejningsbureauer med ca. 9000 sommerhuse, +4 mio. overnatninger og et årligt aktivitetsniveau på ca. 1 mia. kr. Vi er med vores 38 bureauer lokalt forankrede i hele Danmark og vi brænder for at levere bedre oplevelser til alle vores gæster og sommerhusejere. Feriepartner er en division i EDC-gruppen A/S og har domicil på Frederiksberg, hvor vi er 100 engagerede kolleger, der arbejder i et resultatorienteret og uformelt miljø.