A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
NTG Neptun Transport A/S i Hvidovre søger en speditørelev til opstart 1. marts 2027. Du bliver en central del af planlægningen og koordineringen af internationale vejtransporter og får daglig kontakt med kunder, chauffører og partnere på tværs af landegrænser.
Uddannelsen varer 2 år: 7–9 ugers skoleophold i Roskilde og resten af tiden i virksomheden, hvor du hurtigt får ansvar og praktisk erfaring. Der er fokus på udvikling, et uformelt arbejdsmiljø og muligheder for fastansættelse samt
Klar til at starte din karriere et sted, hvor du ikke bare følger med - men bliver en del af motoren, der driver Europa fremad?
Sidder du fast i tanken om, at en elevplads måske bliver lidt… kedelig? At du ender med at lave kaffe, kopiere papirer og kigge længselsfuldt ud ad vinduet? Så lad os lige få én ting på plads: Sådan fungerer det ikke hos os.
NTG Neptun Transport er en del af NTG Nordic Transport Group A/S og er Danmarks førende specialist inden for vejtransport mellem Skandinavien og forskellige regioner i Østeuropa, Grækenland, Tyrkiet og Centralasien. Det betyder store mængder, store beslutninger og gode udviklingsmuligheder.
Som speditør hos NTG Neptun Transport får du en central rolle i planlægningen og koordineringen af internationale vejtransporter. Du kommer til at arbejde med disponering af især Østeuropatransporter, have daglig kontakt med kunder, chauffører og samarbejdspartnere på tværs af landegrænser og sikre, at alt forløber som planlagt.
Kombinationen af stærk lokal ekspertise, dedikeret kundeservice og præcise leveringer skaber den tryghed, vores kunder forventer - og det er netop den virkelighed og det ansvar, du bliver en del af.
Hastighed er en del af din natur. Du trives, når tempoet er højt, opgaverne er forskellige, og beslutninger skal træffes hurtigt. Når planer ændrer sig fra det ene øjeblik til det næste, bevarer du roen, handler straks og finder nye løsninger i stedet for at gå i stå.
Du kan jonglere flere opgaver uden at miste overblikket, og du arbejder bedst, når der er pres på. Samtidig skaber din måde at arbejde på klarhed for andre, fordi du er ærlig og tydelig og følger op på det, du lover.
Du tager ansvar, følger dine opgaver til dørs og arbejder målrettet videre med dit drive og din lyst til at lære mere. Og vigtigst: Du vil være en del af et team, hvor resultater skabes sammen, og fælles succes giver ekstra energi.
Og så skal du have bestået eller forvente at bestå: HHX, EUX Business eller EUD-S - eller STX/HTX/HF kombineret med EUD-S (retning kontor).
Kort sagt: Din indstilling betyder mere end din erfaring. Resten lærer vi dig – og vi glæder os til det.
Speditøruddannelsen varer 2 år - men du får hurtigt fornemmelsen af, at du er langt fra skolebænken og tæt på virkeligheden, hvor logistikken faktisk sker.
Hvis du kan mærke en lille logistik‑gnist i maven og allerede sidder helt fremme på stolen og tænker “okay… det her er lige mig!”, så er det nu, du skal slå til. Vi søger en speditørelev til vores kontor i Hvidovre med opstart 1. marts 2027, og vi holder samtaler løbende, indtil vi finder den helt rette.