Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Klostermosen søger engageret medarbejder til Kalundborg Kommune, der kan arbejde i et tæt fagligt team omkring borgere med varierende behov. Stillingen indebærer støtte til borgere, dokumentation af indsatser og deltagelse i teamets daglige arbejde omkring 12 borgere.
Der lægges vægt på etisk tilgang, faglig ballast og evne til at navigere i en hverdag præget af forandringer og skiftende vagter, inklusive hveranden weekend.
Brænder du for at arbejde både i team og med borgere én-til-én? Så er det måske du, vi søger til Klostermosen.
Hos os er ingen dage ens. Du bliver en del af et dedikeret team omkring 12 borgere med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Enkelte borgere har behov for individuelt tilrettelagt støtte i 5–10 timer dagligt. Her får du mulighed for socialpædagogisk fordybelse og nærvær i arbejdet med den enkelte borger 2–3 gange om ugen. Den øvrige tid indgår du aktivt i teamets arbejde.
Borgerne kan indimellem reagere udadreagerende – dog i den lettere ende. Vi arbejder forebyggende hver dag med faglige metoder for at skabe tryghed og mindske konflikter, men det er vigtigt, at du kan være rolig, relationel og handle kompetent, hvis situationer opstår.
Vil du være med til at løfte fagligheden og bidrage til vores ambitioner?
I henhold til gældende overenskomst på området.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.