Recebe uma resposta deste empregador
O teu currículo e carta de apresentação, adaptados exatamente ao que estão a contratar.
Østervangsskolen i Randers søger en synlig og tydelig skoleleder, der kan samle indskoling, mellemtrin og specialafdelingen omkring en fælles retning. Du brænder for PBL, inklusion og høj faglighed og kan drive udviklingen af en ny overbygning fra 7. klasse i 2027/2028 til 9.
i 2029/2030. Du har ledelseserfaring fra skoleområdet og en lederuddannelse eller er godt i gang. Du vil samarbejde tæt med ledelsesteamet, personale og skolebestyrelsen for at realisere skolens vision om helhjertet læring
Vil du stå i spidsen for en skole, hvor trivsel, fællesskab og motivation er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som ny skoleleder på Østervangsskolen i Randers Kommune.
Østervangsskolen ligger i det nordøstlige Randers, hvor vi trods vores bynære placering byder på luftige rammer og attraktive udeområder. Skolen er et lokalt omdrejningspunkt, der dagligt danner rammen for knap 350 elever og 80 engagerede medarbejdere. Vores elevgruppe er bredt sammensat og fordeler sig i dag på 23 klasser, der dækker 0.–6. årgang i almensporet samt 0.–10. årgang i skolens specialafdeling. Aktuelt står vi overfor en spændende udviklingsopgave, da det politisk netop er besluttet at genetablere skolens overbygning. Dette starter med 7. klasse i skoleåret 2027/2028 og vil være fuldt udrullet til 9. klasse i 2029/2030.
Vi er en dynamisk skole, der ser mangfoldighed som en afgørende ressource, og vi arbejder bevidst med at bygge stærke fællesskaber på tværs af kultur og demografi. Vi arbejder ambitiøst med vores pædagogik – blandt andet gennem problem- og projektbaseret læring (PBL) med fokus på praksisfaglighed, hvor eleverne arbejder med autentiske problemstillinger. Gennem vores fokus på specialpædagogik i praksis (SPIP) skaber vi inkluderende rammer i alle klasser, så vi sikrer alle børn den optimale faglige og sociale udvikling. Hverdagen på skolen er præget af et tæt forældresamarbejde, der bygger på tillid, dialog og fælles ansvar for børnenes trivsel.
Da vores leder gennem de sidste 11 år har valgt at gå på pension, har du muligheden for at stille dig i spidsen for Østervangsskolen. Vi søger en skoleleder, der står på en stærk faglighed og kan samle hele skolen – fra indskoling og mellemtrin til specialafdelingen – i en fælles retning. Sammen med et stærkt ledelsesteam og en engageret personalegruppe får du en afgørende rolle i at forme skolens fremtidige udvikling – ikke mindst opgaven med at opbygge vores nye overbygning.
Vi søger en nærværende og tydelig leder, der gør både medarbejdere, elever, forældre og skolebestyrelsen til aktive medspillere. Du har en dyb pædagogisk indsigt og forstår at tænke strategisk, så skolen konstant udvikler både fagligheden og de stærke fællesskaber, der skal bære alle vores elever. Derudover har du blik for helheden og evner at drive skolens udvikling uden at miste grebet om den daglige drift – altid med fokus på, at trivsel, læring, samarbejde og pædagogisk ledelse hænger uløseligt sammen.
I udvælgelsen af vores kommende leder lægger vi desuden vægt på at:
Vi forventer desuden at:
Læs mere om vores dejlige skole på Østervangsskolens hjemmeside her og læse mere om Randers Kommune her. Du kan læse mere om stillingen og arbejdet i Randers Kommune i Job- og Personprofilen.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Lars Tybjerg Mølgaard på 23 64 07 88 eller viceskoleleder Lene Aarslev Kristensen på 21 59 30 13. Send gerne en sms, hvis ikke opkaldet umiddelbart besvares, så bliver du ringet op.
Læs mere om Børn og Skole, vores organisering, aktuelle projekter m.m. i job- og personprofilen.
Send din ansøgning senest den 15. november, 2026.
1. samtale: 18. november i tidsrummet 13:00-19:00
Tilbagemelding på personprofil til kandidater, der går videre: d. 25. november i tidsrummet 09:00-15:00
2. samtale: 26. november i tidsrummet 13:00-17:00
Tiltrædelse: 1. januar 2027
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og lokalaftale for skoleledere i Randers Kommune.
Vi glæder os til at høre fra dig og lære mere om, hvordan du vil gøre Østervangsskolen til et endnu bedre sted at være for både børn og voksne.