Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Dyreteamet i Tryg Forsikring A/S søger en skadebehandler til et 12-måneders barselsvikariat. Du håndterer skader på hunde- og katteforsikringer og guider kunderne sikkert gennem hele skadeforløbet.
Vi lægger vægt på empati, tydelig kommunikation og evnen til at arbejde struktureret og træffe selvstændige beslutninger. Erfaring med dyreforsikring eller veterinærpleje er en fordel, men viljen til at lære vægter højst.
Skadebehandler til Dyreteamet
Vil du være med til at skabe tryghed for kæledyr og deres ejere og samtidig blive en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, hjælpsomme kollegaer og et godt samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter! Lige nu leder vi efter en kollega til et 12-måneders barselsvikariat til vores team.
Som skadebehandler i Dyreteamet bliver du en vigtig støtte for vores kunder. Du håndterer skader på vores hunde- og katteforsikringer og guider vores kunder professionelt og empatisk gennem hele skadeforløbet.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Vi leder efter en kollega, der brænder for at skabe en professionel skadebehandling og god kundeoplevelse. Du er empatisk, kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt, og møder kunderne i øjenhøjde med forståelse og professionalisme. Du trives med telefonisk kundekontakt, arbejder struktureret og har mod på at træffe selvstændige beslutninger.
Hvis du har erfaring med dyreforsikring eller en baggrund med veterinærpleje, er det en fordel men det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at lære.
I Dyreteamet holder vi af at gå på arbejde. Vi tager ansvar, er nysgerrige, og støtter vi hinanden i hverdagen. Her er både plads til faglige diskussioner og godt humør, og så har vi alle en stor passion for både forsikring og dyr.
Vi tilbyder en meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel. Du får mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag med fleksibilitet og balance mellem arbejde og fritid. Vi har fokus på din udvikling og tilbyder løbende faglig sparring, så du kan vokse i rollen og være med til at præge både din egen og teamets rejse fremad.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadechef Sophie Bygsø-Petersen på mail: sophie-bygsoepetersen@tryg.dk.
Samtaler forventes afholdt i oktober, og vi sigter mod opstart 1. december 2026.
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.