A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Bankdata søger en Situation Manager til at arbejde tæt på teknikken og stå i spidsen for håndteringen af større IT-hændelser. Du samler de rette specialister og sikrer, at planen følges og at alle parter holdes på samme side.
Vi forventer teknisk fundament, nysgerrighed og evne til at skabe fremdrift i pressede situationer. Rollen kræver evne til at kommunikere klart på dansk og engelsk og at kunne deltage i 24/7 tilkaldevagt i rotation.
Vil du arbejde tæt på teknikken og spille en central rolle, når nogle af Danmarks mest kritiske finansielle systemer bliver udfordret?
Vi udvider vores Situation Management-team for at stå endnu stærkere i håndteringen af større IT-hændelser – både nu og i fremtiden. Derfor søger vi en Situation Manager, der kan skabe overblik, samle de rette mennesker og drive en situation frem mod en løsning.
Måske er du en erfaren Situation Manager, der har stået midt i komplekse Major Incidents mange gange før. Men du kan også være tidligere i din karriere og fx komme fra IT-drift, operations, support, infrastruktur eller et andet teknisk miljø og have lyst til at udvikle dig i retning af Situation Management.
Det vigtigste for os er, at du har tech-DNA, teknisk nysgerrighed og lyst til at forstå, hvad der sker under overfladen – samtidig med at du trives med at koordinere mennesker og skabe fremdrift, når tempoet er højt.
Du bliver en del af Service Delivery, et team på 14 kolleger med både stor Bankdata-anciennitet og nyere profiler. Vi arbejder med stabilitet og udvikling af Bankdatas driftsmiljøer og med centrale discipliner inden for blandt andet Incident, Problem og Change Management.
Området er samtidig under udvikling. I takt med implementeringen af ServiceNow ser vi vores processer og værktøjer efter i sømmene, og vi arbejder i stigende grad med automatisering, observability og AIOps til blandt andet tidligere detektion, validering af alarmer og bedre indsigt i hændelser.
Som Situation Manager er du med til at tage styringen, når større IT-hændelser opstår. Du skal ikke nødvendigvis selv kunne løse det tekniske problem, men du skal kunne forstå den tekniske dialog, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at de rette specialister bliver bragt sammen.
Det kan være specialister inden for applikationer, netværk, servere, cloud, mainframe eller sikkerhed – både internt i Bankdata og hos vores leverandører.
Når en større hændelse opstår, er du den, der hjælper med at skabe struktur i kompleksiteten. Du holder fokus på fremdrift og sikrer, at alle arbejder ud fra samme billede af situationen.
Dine vigtigste opgaver blev at:
Du bliver desuden en del af en 24/7-tilkaldevagt i rotation med de øvrige Situation Managers. Rådighedsvagten og eventuelle tilkald afregnes særskilt efter gældende overenskomst.
Ingen forventer, at du kender Bankdatas komplekse IT-landskab fra første dag.
I løbet af dine første 6–12 måneder vil du derfor opbygge en solid forståelse for vores IT-platforme, applikationer og driftsmiljøer og lære de tekniske teams og vores samarbejdspartnere godt at kende.
Du kommer gradvist til at tage en mere central rolle i håndteringen af større hændelser og opbygger din faglige autoritet som den, der kan bevare overblikket, samle de rette mennesker og skabe fremdrift.
Er du tidligere i din karriere, får du erfarne kolleger omkring dig, som kan hjælpe dig med at bygge din Situation Management-værktøjskasse op. Kommer du med solid erfaring, får du til gengæld mulighed for at bringe den i spil fra starten og være med til at udvikle vores måde at arbejde på.
Vi leder ikke efter én bestemt uddannelse eller ét bestemt CV.
Du kan allerede arbejde med Situation Management, Major Incident Management eller Service Management. Men du kan også komme fra fx IT-drift, operations, support, infrastruktur, cloud eller et andet teknisk miljø, hvor du har fået forståelse for, hvordan komplekse IT-systemer hænger sammen.
Måske har du mange års erfaring. Måske er du stadig relativt tidligt i din karriere. For os er dit tekniske fundament, din nysgerrighed og dit potentiale mindst lige så interessant som antallet af år på dit CV.
Vi lægger især vægt på, at du:
Har du erfaring med fx ServiceNow, ITIL, observability, overvågningsværktøjer eller AIOps, er det interessant – men vi forventer ikke, at du kan sætte flueben ved det hele.
Hos Bankdata får du en rolle tæt på nogle af de systemer, der hver dag er afgørende for danske banker og deres kunder.
Samtidig kommer du ind i et område i udvikling. Vi vil ikke bare være gode til at reagere, når noget går galt. Vi vil blive endnu bedre til opdage hændelser tidligere, bruge data og automatisering klogere og lære systematisk af de situationer, vi oplever.
Du får derfor mulighed for både at udvikle din tekniske forståelse og dine kompetencer inden for Situation Management – og for at være med til at forme, hvordan området skal fungere fremover.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Partner, Rikke Bæk: rkb@bankdata.dk
Bankdata bygger software til finanssektoren. Vi er næsten 1100 kolleger på holdet, og vi udvikler digitale produkter, platforme og infrastruktur, som ca. hver tredje dansker, 200.000 virksomheder og flere tusinde bankansatte bruger hver dag.
Vi tror på struktureret personlig udvikling, et solidt kollegialt fællesskab og at ambitiøse medarbejdere med fleksible og bæredygtige arbejdsliv præsterer bedre. Bliv klogere på arbejdslivet i Bankdata her.
Hos Bankdata arbejder vi målrettet med at fremme mangfoldighed og diversitet blandt vores medarbejdere, og vi opfordrer derfor alle uanset kønsidentitet, alder og kulturel baggrund til at søge job hos os.