Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
ALK søger en Projektingeniør til et stort og længerevarende strategisk projekt på Site Hørsholm i Nordsjælland. Rollen omfatter kvalificering af fysisk udstyr og udarbejdelse af kvalificeringsdokumentation i en tværfaglig arbejdsgruppe.
Stillingen er tidsbegrænset på en 2-årig kontrakt med mulighed for forlængelse og eventuel fastansættelse. Du arbejder tæt sammen med projektledere, specialister og eksterne konsulenter og bidrager til projektgennemførelsen og koordinering.
Har du et par års erfaring med projektarbejde og måske endda inden for medicinalindustrien? Er du struktureret, systematisk og drevet af at løse opgaver af høj kvalitet? Kom og vær med til at gøre en forskel for mennesker med allergi!
I Engineering & Process Projects søger vi en Projektingeniør, til at indgå i et stort og længerevarende strategisk projekt. Teamet der er forankret under Engineering, Projects & Maintenance i Product Supply, projekterer og udfører en bred vifte af strategiske projekter, relateret til procesoptimering, nye processer og kapacitetsforøgelse. Vi er 16 kollegaer og holder til på Site Hørsholm i Nordsjælland. Samlet er Engineering, Projects & Maintenance ca. 50 medarbejdere.
Stillingen er tidsbegrænset på en 2-årig kontrakt, med mulighed for forlængelse og eventuelt fastansættelse.
Du vil som Projektingeniør, supportere et stort og vigtigt strategisk projekt. Projektet løber over en længere årrække, gennem mange faser, og du vil være med i den fase der omfatter at kvalificere det fysiske udstyr. I rollen kommer du til at være tilknyttet en arbejdsgruppe, hvor du vil samarbejde med projektledere, faglige specialister, kollegaer fra produktionen og eksterne konsulenter. Du vil bidrage til projektgennemførelsen, i form af udarbejdelse og godkendelse af kvalificeringsdokumentation, diverse kvalificeringsaktiviteter, fx fysisk test, og koordinering på tværs af aktiviteter.
Ud fra din aktuelle baggrund, vil du blive oplært i ALK’s systemer og processer, og stillingen giver rig mulighed for læring og kompetenceløft.
ALK tilbyder et dynamisk og behageligt arbejdsmiljø med inspirerende og udfordrende arbejdsopgaver. Resultaterne af din indsats vil være mærkbare gennem hele organisationen, og du vil have mulighed for aktivt at påvirke og udfordre status quo. Vores flate strukturer tiltrækker selvstændige individer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen. Du vil blive en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, og i tæt samarbejde med vores interessenter stræber efter at finde de bedste løsninger. Vi betragter vores pionerånd kombineret med troværdighed som opskriften på succes. Vi er placeret i den naturskønne DTU Science Park i Hørsholm med gode offentlige transportforbindelser, ligesom hjemmearbejde er en integreret del af vores arbejdsmiljø.
Allergi påvirker og udfordrer livet for millioner af voksne og børn hver eneste dag. Hos ALK er vores formål at forbedre livet for mennesker, der lever med allergi. Med afsæt i vores stærke arv er vi guidet af vores strategi, Allergy+, som viser os en klar vej mod dette mål gennem fokus, innovation, kultivering og optimering.
Læs mere om vores koncernstrategi og vores ambitioner for vækst.
Hos ALK mener vi, at hver kandidat fortjener at blive vurderet retfærdigt og respektfuldt. Vores rekrutteringsproces er designet til at give hver ansøger lige muligheder, uanset deres baggrund. Læs mere om retfærdig og upartisk rekruttering hos ALK.
Vil du vide mere om vores rekrutteringsproces? Besøg venligst denne side.