Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Gentofte Kommune søger en serviceminded administrativ medarbejder til Borgmestersekretariatet. Du bliver en del af et erfarent team og sikrer professionel sekretariatsbetjening af borgmesteren, kommunaldirektøren og udvalgsbetjening.
Kommunikation og administration kræver struktureret overblik og høj discresion. Stillingen inkluderer tæt samarbejde og et bredt netværk i rådhuset samt fokus på at optimere arbejdsgange og AI-løsninger gennem digitalisering.
Har du lyst til at blive en del af et engageret sekretariat tæt på den politiske og administrative topledelse? Vi søger en serviceminded og digitalt stærk administrativ medarbejder, der trives med at få mennesker, møder og processer til at hænge godt sammen – også når tempoet er højt, og opgaverne skifter.
Du bliver en del af et erfarent team, der sikrer professionel og sikker sekretariatsbetjening af borgmesteren, kommunaldirektøren, den juridiske afdeling, Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalget. Hos os er dagene sjældent ens. Nogle opgaver er planlagt lang frem mens andre opstår med kort varsel. Derfor skal du både kunne arbejde struktureret og være fleksibel, når virkeligheden ændrer sig.
Du får et tæt samarbejde med kollegerne i Borgmestersekretariatet og den juridiske chef. Desuden får du et bredt netværk på rådhuset blandt andet gennem deltagelse i det tværgående netværk for administrative medarbejdere, der betjener de politiske udvalg (dagsordensredaktører).
Du får både faste driftsopgaver og en aktiv rolle i at optimere og digitalisere vores arbejdsgange, herunder i forhold til mulighederne med AI.
Når du kommer med ombord, er vi fire sekretærer i Borgmestersekretariatet, Vi er en tværgående funktion under kommunaldirektøren og har afdelingsfællesskab med fem kolleger i Strategi og Analyse. Vi arbejder selvstændigt, men hjælper hinanden, især når der er travlt. Vi deler viden, sparrer om opgaverne og tager fælles ansvar for, at opgaverne bliver løst sikkert og rettidigt.
Vi har kontakt med mange forskellige mennesker på tværs af organisationen og lægger vægt på at møde alle venligt, hjælpsomt og professionelt. Det er vigtigt for os, at du både kan lide opgaverne og menneskene omkring dem.
Stillingen er fast på 37 timer om ugen med ønsket tiltrædelse 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Gentofte Kommune ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.