Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Lely Center Herrup i Vinderup søger en erfaren servicechef til at lede den daglige drift af serviceafdelingen og fire teamledere, der sammen med 30 udkørende serviceteknikere sikrer høj kvalitet i robotløsningerne hos mælkeproducenter i området.
Du vil sætte retning for den fortsatte udvikling af serviceorganisationen, omsætte strategier til lokale handlinger og bruge data, KPI'er og økonomi til at identificere forbedringsmuligheder, samtidig med at kundetilfredshed og tværgående samarbejde står
Jannie Dybdal Rekrutteringskonsulent & Headhunter
Som erfaren leder ved du, at gode resultater ikke alene skabes gennem effektive processer og høj faglighed. De skabes gennem mennesker, tydelig retning og et godt samarbejde – også når medarbejderne har deres daglige arbejde langt fra kontoret.
Med Lelys robotløsninger til mælkeproducenter som omdrejningspunkt, får du, som servicechef hos Lely Center Herrup, mulighed for at bringe dine stærke ledelseskompetencer i spil i en organisation med høj teknisk faglighed og engagerede medarbejdere. Du får samtidig plads til at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af serviceområdet og omsætte Lelys strategier, nye teknologier og data til løsninger, der fungerer i praksis – altid med blik for, hvordan dine beslutninger og initiativer spiller sammen med resten af forretningen.
Du får det overordnede ansvar for serviceafdelingen og bliver leder for fire teamledere, som sammen med deres teams, på i alt 30 udekørende serviceteknikere, sikrer den daglige service af Lelys robotløsninger hos mælkeproducenter i området.
Den daglige drift er i gode hænder hos dine teamledere, hvilket giver tid til at løfte blikket og arbejde strategisk med, hvordan serviceforretningen kan udvikles og optimeres. Her bliver økonomi, data og KPI'er vigtige værktøjer – men aldrig et mål i sig selv.
Din arbejdsplads er på kontoret i Vinderup, hvor du bliver en synlig del af hverdagen og dermed tæt på både medarbejdere og lederkolleger.
Du forstår at motivere dine medarbejdere til at bruge deres faglighed og tage ansvar. Du sætter en tydelig retning, men giver samtidig råderum og viser tillid til, at de kan finde de gode løsninger. Du står til rådighed for sparring og er nysgerrig på deres perspektiver – også når de udfordrer dine egne.
Kendskab til landbruget vil give dig et godt afsæt, men er bestemt ikke en forudsætning.
Som en del af ledergruppen arbejder du med hele Lely Center Herrup for øje. Du interesserer dig derfor også for dine lederkollegaers områder og byder gerne ind, når din erfaring kan gøre en forskel andre steder i organisationen.
Med en god portion humor og en menneskelig tilgang til ledelse vil du passe godt ind i kulturen. For selvom ambitionerne er høje, skal det også være rart at gå på arbejde.
Hos Lely Center Herrup bliver du en del af en arbejdsplads, hvor man har tillid til hinanden og respekterer den faglighed, den enkelte bringer med sig. Her hjælper man hinanden og tror på, at de bedste løsninger ofte findes, når man arbejder sammen på tværs af organisationen.
Du får frihed og ansvar i dit eget job og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Der er ambitioner og forventninger til det, I skaber sammen – men også forståelse for, at arbejdsliv og privatliv skal kunne hænge sammen.
Lønpakken indeholder udover din faste månedsløn - pension, sundhedsforsikring, internet, pc, mobil og bil.