Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
PensionDanmark søger en Senior Valuation Manager til at sikre uafhængige og veldokumenterede dagsværdier af porteføljen af unoterede investeringer.
Du bliver en central sparringspartner for investeringsorganisationen og koordinerer analyser sammen med teamet i Valuation, med fokus på gennemsigtighed, governance og høj kvalitet i rapporteringen.
Vil du arbejde med værdiansættelse af nogle af Danmarks største unoterede investeringer? Har du solid erfaring med private markets og lyst til at kombinere finansiel analyse, værdiansættelse og forretningsmæssig sparring? Så er du måske vores nye Senior Valuation Manager.
I PensionDanmark investerer vi betydelige beløb på vegne af vores medlemmer i unoterede investeringer, herunder private equity, private debt, infrastruktur og ejendomme. For at sikre transparens, kvalitet og troværdighed i vores rapportering spiller værdiansættelse en central rolle.
Som Senior Valuation Manager får du en vigtig rolle i at sikre uafhængige, konsistente og veldokumenterede værdiansættelser af PensionDanmarks portefølje af unoterede investeringer. Du kommer til at arbejde på tværs af fondsinvesteringer, co-investeringer, direkte investeringer og ejendomme, hvor du omsætter komplekse finansielle og operationelle forhold til retvisende dagsværdier. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for investeringsorganisationen og bidrager med analyser og vurderinger, der understøtter velinformerede beslutninger for ledelsen.
… du har mindst fem års erfaring fra valuation, risk, middle office, transaction services eller en tilsvarende analytisk rolle med fokus på unoterede investeringer.
Derudover forestiller vi os, at du:
Det er en rolle med betydeligt ansvar, hvor du både arbejder selvstændigt og bidrager som faglig sparringspartner i de vurderinger, der har størst betydning for porteføljen.
Du bliver en del af Valuation, et specialiseret team på tre fuldtidsmedarbejdere og to studenter. Teamet har ansvaret for værdiansættelsen af PensionDanmarks private markets-investeringer og ejendomme. Vi arbejder i krydsfeltet mellem investering, regnskab, risiko og data, og fordi vi er et mindre specialistteam, får du stor indflydelse på både metoder, modeller og prioriteringer.
Hverdagen er præget af høj faglighed, stort ansvar og tæt samarbejde på tværs af investerings-, risiko- og økonomifunktionerne. Vi udfordrer hinanden fagligt, deler viden og sparrer løbende om komplekse problemstillinger. Samtidig har vi en fælles ambition om at levere værdiansættelser af højeste kvalitet, som er robuste, veldokumenterede og kan modstå kritisk gennemgang fra både revision, investeringsspecialister og ledelse.
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i udviklingen af det danske samfund gennem vores mange investeringer i ejendomme, virksomheder og grøn infrastruktur.
Vores ambition er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 450 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Valuation, Jesper Madsen på telefon: 26701428 eller mail: jma@pension.dk.
Er du interesseret i at lære mere om en karriere hos PensionDanmark, eller vil du vide mere om vores rekrutteringsforløb, kan du læse mere på vores karriereside.
Vi glæder os til at høre fra dig.
27-09-2026