Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Jyske Bank i Silkeborg søger en analytisk og forretningsorienteret profil til rollen som ansvarlig for Performance, Kvalitet og Risiko i Erhverv og Kapitalmarked. Du bliver en central sparringspartner for ledelsen og understøtter styring, governance og opfølgning på tværs af banken.
Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med analyse, økonomi og business controlling. Rollen kræver evne til at omsætte data til klare anbefalinger og at arbejde tæt sammen med mange interessenter,
Vil du være med til at skabe opfølgning, overblik og solide beslutningsgrundlag for ledelsen i et af bankens største forretningsområder?
Til Erhverv og Kapitalmarked søger vi en systematisk og forretningsorienteret profil, der kan kombinere data og komplekse problemstillinger til indsigter, der understøtter beslutninger og udviklingen af forretningen.
Du får en central rolle med stor berøringsflade på tværs af banken og bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen i arbejdet med performance, rentabilitet, risiko, governance og compliance.
Som ansvarlig for Performance, Kvalitet og Risiko er du med til at skabe et ensartet og tværgående fundament for styring og opfølgning i Erhverv og Kapitalmarked. Du bidrager til at sikre, at ledelsen har det nødvendige indblik i resultater, risici og potentialer på tværs af ressortet.
Du trives med at bevæge dig fra rapporter og data til indsigter og beslutningsstøtte og du kan skabe sammenhæng mellem økonomi, performance og forretningsmæssige prioriteringer.
Du bliver ansvarlig for funktionen Performance, Kvalitet og Risiko med reference til bankdirektør Erik Gadeberg og understøtter ledelsen i Erhverv og Kapitalmarked med analyser, styring, governance og opfølgning. Funktionen bidrager til at skabe sammenhæng mellem bankens strategi, økonomi og de enkelte forretningsområders mål og resultater.
Vi samarbejder tæt med blandt andet Strategi og kunderejser, Økonomi, Risiko, Compliance, Udvikling og de forretningsvendte enheder og lægger vægt på høj faglighed, ordentlighed og et godt samarbejde.
Du får en hverdag med stor variation, betydeligt ansvar og gode muligheder for at bidrage til både opgaver og løsninger.
Arbejdssted er primært Silkeborg med forventning om fysisk tilstedeværelse i København efter behov.
Vi oplever mangfoldighed som en ressource i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge – vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver netop dine evner og motivation i forhold til jobbet.
Lead HR Business Partner Line Højer Fogde varetager din ansøgning.
Ansøgningsfristen er d. 23.10.2026.