Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Vurderingsstyrelsen søger en erfaren funktionsleder til Ejendomsbeskatningscentret i Svendborg. Du bliver ansvarlig for at sikre stabil og kvalitetsbevidst drift samt engagement, så opgaverne føres frem mod fælles resultater.
Vægten ligger på personaleledelse, faglig sparring og udvikling af arbejdsgange i en politisk styret organisation. Stillingen kræver erfaring med driftsledelse og evne til at skabe retning i en omskiftelig hverdag.
Vil du være med til at sætte dit aftryk på en historisk vigtig samfundsopgave igennem sikker driftsstyring, motiverende ledelse og samarbejde? I forbindelse med udsendelse af nye ejendomsvurderinger og overgang til nye boligskatter søger vi i Vurderingsstyrelsens Ejendomsbeskatningscentret i Svendborg to nye funktionsledere. Du får ansvaret for at sikre stabil og kvalitetsbevidst drift og skabe engagement, så opgaverne føres frem mod fælles resultater.
I Vurderingsstyrelsen arbejder vi for at sikre retvisende, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger og beskatning af landets 2,3 mio. ejendomme. Det er en opgave, der har stor betydning for både boligejere og virksomheder.
I Svendborg løser vi en bred vifte af opgaver på tværs af Vurderingsstyrelsen. Det omfatter blandt andet vejledning af ejendomsejere, skattemæssige efterreguleringer, kontrol og sagsbehandling samt afgørelser i konkrete skattesager. Vi lægger vægt på retvisende kommunikation, korrekt juridisk afklaring og ensartet sagsbehandling, så borgere og virksomheder igennem dialogen med os oplever gennemsigtighed, korrekthed og med relevant hastighed.
Som funktionsleder bliver du en central del af den daglige drift og får en vigtig rolle i at sikre, at opgaverne bliver løst korrekt, effektivt og med blik for både kvalitet og frister. Opgaverne er mangeartede, og fokus kan skifte fra den ene dag til den anden. Det kræver, at du kan skabe overblik, prioritere og holde fast i retningen, også når tempoet er højt, og nye opgaver opstår.
Du motiveres af at tage ansvar for at nye såvel som erfarne medarbejdere bidrager til en høj standard i opgavevaretagelsen, herunder at der bliver beregnet og opkrævet korrekt ejendomsværdiskat og grundskyld.
Du får en rolle, hvor både personaleledelse, faglig sparring og overblik over opgaverne er centrale elementer. Samtidig bidrager du til den løbende udvikling af arbejdsgange og processer men altid med afsæt i, at driften først og fremmest skal fungere effektivt og med høj kvalitet.
Vi tilbyder en stilling med stort ansvar, og hvor et stort drive og engagement er nøglen til at blive en succes. Du bliver en del af et godt kollegaskab i det lokale lederteam, hvor vi har stort fokus på at skabe værdi for dig og dine medarbejdere gennem et fagligt inspirerede og udviklende arbejdsmiljø i Svendborg.
Vi leder efter en erfaren leder, som har stået i spidsen for både medarbejdere og specialister – gerne med erfaring fra en driftsorganisation. Du finder energi i driftsledelse og ser værdien i at få hverdagens opgaver til at fungere optimalt. Du vægter nærværende ledelse højt og formår at skabe trivsel og motivation i enheden og bidrage til et sammenhængende underdirektørområde, som tæller samlet mere end 250 medarbejdere.
Vi sørger for en grundig oplæring og den nødvendige faglige ballast, så du kan udvikle dig i rollen og samtidig være en stærk leder i driften fra dag ét.
Som person har du stor personlig gennemslagskraft, arbejder resultatorienteret og har en god forståelse for driftsstyring. Du trives i en politisk styret organisation, hvor din enheds opgave har stor bevågenhed internt i styrelsen og i offentligheden.
Du formår at have overblikket og kan derfor sætte retning for arbejdet i en omskiftelig hverday, samtidig med at du hurtigt kan trække af på beslutninger, når der er behov for det. Vi lægger desuden vægt på, at du har en analytisk tilgang til opgaveløsningen og kan arbejde systematisk med forbedringer – hvad enten det handler om arbejdsgange, organisering eller brug af teknologi. Din evne til at tænke nyt og omsætte idéer til løsninger, der skaber værdi inden for rammerne af en myndighedsopgave, vil styrke dig i rollen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte underdirektør Hanne Michaelsen på telefonnummer 72 37 27 09. Send gerne en sms, hvis det er svært at komme igennem.
Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.
Forventede tiltrædelsesdato er den 1. november 2026 eller efter aftale.
Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatte- og Vækstministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet et Bryghusvej 30, 5700 Svendborg.
’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’
Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.
Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.
Vurderingsstyrelsen har ca. 1400 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.
Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk.
Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.