Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
TDC Erhverv Foundry søger en erfaren Senior/Lead System Engineer til Cloud & Cyber Engineering for at udbygge og sikre vores platforme. Stillingen indebærer drift, design og kontinuerlig forbedring af vores teknologiløsninger i et teknisk kompetent team.
Du vil arbejde med avanceret infrastruktur, automatisering og sikkerhed, og være frontfigur i at bringe nyt i produktionen. Stillingen inkluderer 24/7/365 tilkaldevagt og mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen.
I TDC Erhverv Foundry støber vi fremtidens IT-løsninger. Vi er i kraftig vækst og søger en erfaren systemingeniør, der vil være med til at udbygge, vedligeholde og sikre platforme. Med mange nye kunder og en pipeline fyldt med spændende projekter har vi brug for flere dygtige kolleger.
Du motiveres af stabil drift og operationel IT-sikkerhed og trives i et miljø med højt fagligt niveau og mange samtidige opgaver. Lyder det som dig, kan du være vores næste kollega.
Vil du være med til at bygge nye løsninger og vedligeholde eksisterende platforme, der bl.a. sikrer danske virksomheder mod cybertrusler?
Som en del af Cloud & Cyber Engineering bliver du en del af holdet bag bl.a. TDC Erhverv SOC Managed Detection & Response, Threat Intelligence og CloudKey. Vi er et team på 8 medarbejdere der drifter og administrerer kritiske løsninger for kunder på tværs af samfundsvigtige sektorer.
Som afdeling drifter vi hele tech-stacken, fra bestilling af det fysiske hardware til vores eget datacenter, til opsætning i racks, til netværkskonfiguration og netværksservices, til hypervisors og applikationer. Det forventes at du har noget basal netværkskendskab, men stillingen henvender sig primært til lagene over netværk, dvs. fra hypervisors/containers til og med applikationslaget.
Lige nu indeholder vores stack bl.a. Elasticsearch, Proxmox, ESXi, Ansible og Veeam.
Med din erfaring og industrividen kommer du til at stå i spidsen for at identificere, designe og implementere forbedringer og nye teknologier der sikrer at vi holder vores setup moderne, omkostningseffektivt, skalerbart og ikke mindst driftsstabilt i et miljø, hvor kravene til sikkerhed og compliance er høje.
Stillingen indebærer deltagelse i en 24/7/365 tilkaldevagtordning. Når du har vagt skal kunne være i gang fra din hjemmearbejdsplads eller kontoret inden for 30 minutter. Du kan forvente at have en uges vagt hver 5.-6. uge.
Vi forventer, at du har solid erfaring med både praktisk drift af platforme, samt at du kan designe og dokumentere robuste og moderne løsninger i samarbejde med teamet og relevante interessenter.
Du har omfattende erfaring med at lave løsningsdesigns og revidere eksisterende arkitektur der kræver kravafklaring, designvalg, dokumentation samt implementeringsplaner. De løsninger du tidligere har designet har gerne haft fokus på at kunne automatisere og skalere produktionen.
Du løser også gerne praktiske opgaver selv og har måske været mentor eller stået for træning af medarbejdere i nye teknologier eller processer.
Du er som udgangspunkt produktagnostisk og går mere op i at finde den rigtige teknologi og funktionalitet til at løse problemet frem for om der står A eller B på kassen. Erfaring med Linux, virtualisering og automatisering (fx Ansible) er et krav. Kendskab til Elasticsearch og Veeam er et plus.
Du arbejder analytisk og struktureret, tager ejerskab og kommunikerer klart med både teknikere og ikke-tekniske interessenter. Du trives med at gå forrest, når der er brug for overblik, prioritering og ro i en driftssituation.
Hos os får du mulighed for:
Her vil din faglige viden både blive brugt og udviklet – hver eneste dag.
TDC Erhverv er en del af TDC Brands, en af Danmarks største udbydere af IT- og telekommunikationsløsninger, kendt for et bredt udvalg af brands, der gør teknologi mere enkel for både private og virksomheder. TDC Brands leverer hurtigt bredbånd, mobilforbindelse, fleksible TV- og streamingmuligheder samt et bredt udvalg af forretningsløsninger.
På dette område skiller TDC Erhverv sig ud som Danmarks mest markante B2B-udbyder inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og IT-sikkerhed. Med end-to-end-løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden.
Kom med på holdet og bidrag til at udvikle nye løsninger og teknologisk faglighed i Danmark.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes på niveau HEMMELIGT.
Arbejdsstedet er Teglholmen i København, med mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen.
Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål, er du velkommen til å kontakte afdelingsleder for Cloud & Cyber Engineering, Thor Ryvard, på tlf. 2421 8070 eller e-mail: try@tdc.nuuday.dk.
Ansøgningsfrist: 30/11/2026
Kontaktperson: Thor Ryvard, på tlf. 2421 8070 eller e-mail: try@tdc.nuuday.dk
Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København