Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Solita søger en Senior Account Executive til at styrke vores private marked i Midt- og Nordjylland. Du leder enterprise-løsningssalg fra A-Z og bygger langvarige relationer til beslutningstagere.
Du arbejder tæt med nordiske eksperter inden for AI, data og softwareudvikling og omsætter kundernes udfordringer til værdiskabende løsninger. Stillingen ønskes besat på Aalborg-kontoret.
Vil du være drivkraften bag Solitasvækst i det private marked – og selv gå forrest i salget til Danmarks mest toneangivende virksomheder?
Som Senior Account Executive hos Solita får du en central rolle i at udvikle vores position i Danmark med adgang til stærke nordiske kompetencer inden for AI, data og softwareudvikling.
Solita A/S er i stærk vækst og står midt i en ambitiøs udviklingsrejse. Vi er en del af den nordiske Solita-koncern med mere end 2.200 medarbejdere. I Danmark er vi fortsat stærkt lokalt forankret med fokus på danske kunder og det danske marked, og vi har samtidig adgang til international ekspertise og samarbejde.
Vores kundeportefølje omfatter nogle af de mest toneangivende virksomheder i Danmark – bl.a. Velliv, Nykredit, Telenor, Aalborg Portland, Kamstrup, BUPL og Nordisk Film. Vi hjælper dem med digitalisering, modernisering og udvikling af innovative IT-løsninger.
Som Senior Account Executive får du en central rolle i at drive og skalere Solitas forretning på det private marked i Midt- og Nordjylland.
Du har det kommercielle ansvar for enterprise-løsningssalg fra A-Z – både til nye og eksisterende kunder – og arbejder målrettet med strategisk kundeudvikling, hvor langvarige relationer, nye projekter og nye forretningsområder er i fokus.
Du agerer brobygger mellem forretning og IT og opbygger stærke relationer til senior beslutningstagere. Rollen kræver, at du hurtigt sætter dig ind i kundernes forretning, brancher og strategiske udfordringer og omsætter dette til værdiskabende løsninger i tæt samarbejde med Solitas rådgivere og specialister.
Du er en erfaren og kommercielt stærk Senior Account Executive med veldokumenteret erfaring inden for enterprise-løsningssalg af komplekse IT- og forretningsløsninger – og konsulentydelser til større private virksomheder.
Du trives i dialogen med senior beslutningstagere og er kendt for din evne til at opbygge tillidsfulde, langvarige relationer, hvor du agerer strategisk sparringspartner for kundernes forretning. Du evner hurtigt at sætte dig ind i Solitas branche, services og kunder og kan dermed “hit the ground running” i rollen.
Du arbejder naturligt i et marked præget af usikkerhed og hastige forandringer – drevet af AI, digitalisering og geopolitiske forhold – og formår at hjælpe kunder med at navigere i kompleksitet og omsætte forretningsmæssige udfordringer til konkrete, værdiskabende løsninger.
Du trives under performancedrevet ledelse med frihed under ansvar på ydersiden af organisationen – i samarbejde med kunderne – det er her værdien skabes.
Du har solid erfaring med hele enterprise-løsningssalgsrejsen fra den indledende inspiration, behovsafdækning til udarbejdelse af løsningsbeskrivelser, kommercielle forhandlinger og endelig aftalelukning.
Du er vant til at drive og orkestrere komplekse salgsprocesser, hvor du sikrer løbende alignment mellem salgs- og købsprocessen samt inddrager de rette interessenter på de rette tidspunkter.
Du arbejder selvstændigt og struktureret med et stærkt ejerskab for dine mål. Gennem en proaktiv og velorganiseret salgsplanlægning sikrer du løbende opfølgning og arbejder målrettet mod konkrete salgsresultater.
Solita er en AI-drevet, teknologi-, data- og softwarevirksomhed dedikeret til digital transformation og softwareudvikling.
Vi hjælper virksomheder og samfund med at gentænke deres fremtid gennem avanceret teknologi, datainnovation og menneskelig indsigt. Vores ydelser spænder over technology consulting, AI og analyse, data og softwareudvikling samt application management, leveret som services og projekter.
Solita blev grundlagt i 1996 og beskæftiger i dag over 2.100 medarbejdere i 8 lande: Finland, Danmark, Sverige, Belgien, Tyskland, Schweiz, Polen og Storbritannien.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi har tiden til at vente på den rette kollega.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og lære dig bedre at kende!