Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Siite ApS søger en ambitiøs Account Manager til Vejle, som kan opbygge stærke kunderelationer og styre hele kunderejsen fra første kontakt til udvikling af relationer.
Du vil arbejde tværfagligt med marketing, webudvikling og digitale løsninger og have ansvar for at opbygge en egen kundeportefølje samt føre samtaler og forhandlinger, både online og hos kunderne.
Siite ApS er et fullservice web- og marketingbureau, der hjælper danske SMV’er med digitale løsninger, der skaber synlighed, vækst og målbar forretning. Vi er mere end 35 kollegaer og arbejder på tværs af vores afdelinger med salg, webudvikling, marketing og rådgivning.
Vi søger nu en ambitiøs Account Manager til Vejle, som motiveres af at skabe resultater, opbygge stærke kunderelationer og udvikle sig i en virksomhed med høje ambitioner.
Hos Siite er du Account Manager.
Det betyder, at dit ansvar ikke stopper, når aftalen er underskrevet. Du følger kunden gennem hele samarbejdet og er den kommercielle sparringspartner, der lærer kundens forretning at kende, følger udviklingen og sikrer, at vi løbende skaber værdi. Du har ansvar for hele kunderejsen – fra den første kontakt og behovsafdækning til rådgivning, aftaleindgåelse, opfølgning og udvikling af kunderelationen.
Du arbejder både med at skabe nye kunder og udvikle din eksisterende kundeportefølje. Du tager selv initiativ til nye relationer og forretningsmuligheder, samtidig med at vores interne mødebookere løbende bidrager med kvalificerede møder.
Din hverdag veksler mellem opsøgende salgsarbejde, kundemøder, opfølgning og løbende rådgivning af din egen kundeportefølje. Nogle møder tager du online, andre hos kunden – og på kontoret arbejder du tæt sammen med både salgsteamet og vores digitale specialister.
I den løbende rådgivning har du vores specialister inden for marketing, webudvikling og digitale løsninger tæt på dig. Det betyder, at du kan fokusere på kunden, forstå forretningen og samle de rette kompetencer omkring den enkelte løsning.
Målet er ikke blot at indgå en aftale, men at skabe relationer, der udvikler sig over tid. Som Account Manager bliver du kundens faste kommercielle sparringspartner og følger kunden fra den første dialog gennem hele samarbejdet.
Vi har høje ambitioner – både for vores kunder, vores resultater og for den arbejdsplads, vi skaber sammen.
I vores seneste GAIS-måling scorer Siite 95 ud af 100 i samlet trivsel, herunder 94 på ledelse og 94 på kolleger samt 98 på at man glæder sig til næste arbejdsdag. Det er vi stolte af. For os hænger gode resultater sammen med et miljø, hvor mennesker trives, udvikler sig og har lyst til at lykkes sammen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regional Director of Sales Kenneth Kristensen på 22168102 eller kvk@siite.dk.