Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Findus Danmark søger en Sales Supporter til at binde processer, data og koordinering på tværs af salgsaktiviteter, tæt samspil med Food Service og Retail.
Du får ansvar for kampagner, pris- og ordredannelse samt analyse og opfølgning, og du bidrager til forbedringer af arbejdsgange, inkl. brug af AI hvor meningsfuldt.
Stillingen giver god synlighed i organisationen og muligheder for personlig og faglig udvikling i en vækstvirksomhed.
Vil du være med til at bygge et nyt team i en virksomhed i vækst, hvor tempoet er højt, samarbejdet tæt, og humoren en vigtig del af hverdagen? Hos Findus Danmark får du en central rolle i at skabe struktur, fremdrift og overblik i salgsarbejdet. Du er med til at sikre, at processer fungerer, aftaler bliver fulgt op, og at salgsteamet kan bruge tiden dér, hvor det skaber mest værdi: hos kunderne og i forretningen.
Findus Danmark er en del af Nomad Foods – Europas førende virksomhed inden for frossen mad, med stærke brands som Birds Eye, Aunt Bessie’s og Iglo. Vi er over 8.000 medarbejdere i 22 lande, og vores vision er klar: To be the world’s frozen food champion. Vi elsker mad, tager ansvar, arbejder som ét team og tror på, at resultater skabes gennem både ambition, ydmyghed og godt samarbejde.
Som Sales Supporter for Findus Danmark bliver du en nøgleperson i det kommercielle team. Du får ansvar for at binde processer, data og koordinering sammen på tværs af salgsaktiviteter, og du kommer til at arbejde tæt med både Food Service og Retail. Rollen spænder over salgskoordinering, administration, CRM-opfølgning, analyser og praktisk eksekvering. Du vil også få mulighed for at bidrage til at forbedre arbejdsgange og skabe mere effektive processer, herunder med brug af AI, hvor det giver mening.
Hos Findus Danmark bliver du en del af et ambitiøst team med korte beslutningsveje og stor mulighed for at påvirke, hvordan vi arbejder. Du får en bred rolle med mange kontaktflader og mulighed for at sætte dit præg på både processer og samarbejdsformer i en international virksomhed.
Ansættelsesform: Fuldtidsstilling. Tiltrædelse: Efter aftale. Placering: Brøndby.
Er du klar til at tage næste skridt – og være med på rejsen?