Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Marienlyst Strandhotel søger en Restaurantchef til at stå i spidsen for Restaurant 1861 og drive den daglige løb. Du arbejder tæt sammen med Køkkenchefen om at skabe en helstøbt oplevelse, hvor gastronomi og værtskab mødes i højeste enhed.
Den rette kandidat har erfaring fra restaurant- eller hotelbranchen og evnen til at lede et engageret team, skabe struktur og sikre en mindeværdig gæsteoplevelse. Stillingen involverer ansvar for drift, økonomi og personale.
Restaurant 1861 er lige nu inde i en spændende relancering. Med en ny køkkenchef og ny assisterende køkkenchef på plads sætter vi retningen for en ny æra, hvor gastronomien skal løftes til et niveau, der for alvor kan mærkes – og nu søger vi den Restaurantchef, der skal stå i spidsen for værtskabet og drive udviklingen sammen med køkkenet.
Med udsigt over Øresund er ambitionen klar: Restaurant 1861 skal være en kulinarisk rejseanledning – et sted gæster bevidst opsøger og rejser efter, fordi oplevelsen er noget særligt. Vi søger dig, der er lige så ambitiøs som os, og som brænder for at skabe den next-level gæsteoplevelse gennem ledelse, værtskab og sans for detaljen.
Vi søger en Restaurantchef, som brænder for ledelse, værtskab og den gode gæsteoplevelse. En leder, der kan skabe engagement i teamet, gå forrest i hverdagen og sikre, at vores gæster mødes af en professionel, personlig og mindeværdig oplevelse – hver eneste gang.
Som Restaurantchef får du det overordnede ansvar for Restaurant 1861. Du bliver ansvarlig for den daglige drift, økonomien, medarbejderne og restaurantens fortsatte udvikling. Du arbejder tæt sammen med restaurantens nye Køkkenchef om at skabe en helstøbt oplevelse, hvor gastronomi, service og værtskab går op i en højere enhed. Sammen får I en unik mulighed for at sætte jeres præg på relanceringen og bygge en ny kapitel i Restaurant 1861's historie – med respekt for den kvalitet og det værtskab, restauranten allerede er kendt for.
Vi arbejder ud fra vores værdier: Professionel, Passioneret, Legesyg og Personlig. De er fundamentet for den kultur, vi ønsker at skabe, både for vores gæster og for vores medarbejdere.
Som Restaurantchef har du det overordnede ansvar for Restaurant 1861 og spiller en central rolle i relanceringen og restaurantens fortsatte udvikling. Du skaber rammerne for et engageret team, en stærk drift og en gæsteoplevelse, hvor service, værtskab og gastronomi går op i en højere enhed. Sammen med den nye Køkkenchef og hotellets øvrige ledere er du med til at sætte retningen for restaurantens fremtid – og for ambitionen om at gøre 1861 til en kulinarisk rejseanledning.
Du er en erfaren leder med en passion for værtskab og mennesker. Du motiveres af at skabe resultater gennem dit team og går forrest med energi, nærvær og høje standarder.
Du har erfaring fra restaurant- eller hotelbranchen og trives med ansvaret for både drift, økonomi og personale. Samtidig har du en naturlig forretningsforståelse og evnen til at skabe struktur uden at miste blikket for den gode gæsteoplevelse.
Du tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, og du formår at opbygge stærke relationer – både i dit eget team, med Køkkenchefen og på tværs af hotellets øvrige afdelinger.
Du er ambitiøs på restaurantens vegne, har interesse for gastronomi, vin og service, og du motiveres af hele tiden at udvikle både mennesker, oplevelser og forretningen – og af at være med til at løfte 1861 til noget helt særligt.
Hos os får du en central lederrolle med stor indflydelse på restaurantens relancering og fortsatte udvikling. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, kvalitet og værtskab er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør – og hvor ambitionen om at skabe en kulinarisk rejseanledning driver os fremad.
Du får et tæt samarbejde med den nye Køkkenchef og hotellets øvrige ledere, hvor I sammen skaber rammerne for ekstraordinære gæsteoplevelser og er med til at forme 1861's næste kapitel.
Restaurant 1861 er en del af Marienlyst Strandhotel og ESS Group, som tilbyder gode udviklingsmuligheder, attraktive medarbejderfordele og personalepriser på vores hoteller rundt omkring i Skandinavien.
Og så får du en arbejdsplads i helt unikke omgivelser ved kanten af Øresund.