Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet søger en rådgiver til ledelsesunderstøttelse pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er tidsubegrænset og fuldtid.
Du bliver del af et engageret sekretariat på ca. 10 medarbejdere og får et tæt samarbejde med institutledelsen samt tværgående kontaktflader til universitet og regioner. Vi lægger vægt på struktureret arbejde, relationsopbygning og udvikling af nye initiativer.
Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, SUND, søger en rådgiver til ledelsesunderstøttelse pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.
Som rådgiver bliver du en del af et velfungerende og engageret sekretariat på Institut for Klinisk Medicin, som består af 10 dygtige medarbejdere med forskellige baggrunde. Sekretariatet understøtter instituttets ledelse og forskningsmiljøer på tværs af forskning, uddannelse og administration og spiller en central rolle i udviklingen af instituttet. Du får et tæt samarbejde med institutledelsen og bliver en vigtig sparringspartner i både den daglige drift og i udviklingen af nye initiativer. Samtidig bliver du en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løser opgaver i tæt samarbejde.
Du får ansvar for at understøtte ledelsesbeslutninger, drive processer og sikre fremdrift i tværgående indsatser. Stillingen kombinerer strategisk ledelsesstøtte med operationel administrativ koordinering og drift, og du får en bred berøringsflade på tværs af Aarhus Universitet og Region Midtjylland.
Du refererer til sekretariatsleder Maria Røjkjær.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi ser gerne, at du har erfaring med ledelsesstøtte, koordinering og komplekse administrative processer.
Du trives i en rolle, hvor du både understøtter den daglige drift og bidrager til udvikling og forbedring af processer og samarbejder. Du er proaktiv, tager ansvar og trives i, at opgaverne varierer mellem daglige driftsopgaver og strategiske udviklingsopgaver.
Institut for Klinisk Medicin er Aarhus Universitets største institut og har et tæt samarbejde med hospitalerne i Region Midtjylland. Derfor får du en stor kontaktflade og mange samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser, at du er dygtig til at skabe relationer, og at du kan fungere som en naturlig brobygger mellem forskellige interessenter.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Maria Røjkjær på tlf.: +45 20 93 19 69.
Ansøgningsfrist er onsdag 4. november 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtale den 13. november 2026 og 2. samtale den 26. november 2026.
Som rådgiver på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som rådgiver vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her .
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for Akademikere i Staten. Du ansættes som fuldmægtig i basisløntrin 4-8 med rådighedstillæg. For den rette kandidat vil der være mulighed for indplacering som specialkonsulent med aflønning efter overenskomstens bilag 4.
Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital, Indgang A, plan 10, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N.
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende og 9.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på www.au.dk