A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Museum Ordrupgaard søger en ambitiøs og alsidig marketing- og kommunikationsmedarbejder, der kan bidrage til museets synlighed og særudstillinger. Stillingen placeres mellem udviklingen af vores identitet og den daglige eksekvering af kampagner og digitale tilstedeværelse.
Du bliver bindeleddet i den daglige drift af digitale kanaler og markedsføringskampagner, koordinerer og vedligeholder publikumsrettede tryksager, samt holder styr på budgetter og presseforbindelser.
Har du styr på både det digitale indhold, kampagneeksekvering og budgetter? Står du selv for at tage fængende billeder og formidle budskaber gennem reels og små videoproduktioner? Har du et øje for aktuelle historier og inddragende kommunikation? Og vil du spille en nøglerolle i den fortsatte forankring af vores nye visuelle identitet? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en alsidig og struktureret marketing- og kommunikationsmedarbejder, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af museets mange kommunikationsindsatser. Stillingen er placeret i et spændingsfelt mellem strategisk forankring af vores nye identitet og den daglige, eksekvering af vores kampagner og digitale tilstedeværelse med fokus på engagerende kommunikation.
Du bliver det centrale bindeled i vores daglige drift af digitale kanaler og eksekvering af vores markedsføringskampagner. Vores nyhedsbreve ligger også på dit bord, og du sørger for indhold og de gode historier, ligesom det er dig, der står for at koordinere og vedligeholde vores publikumsrettede tryksager. Din hverdag vil byde på alt fra arbejdet med vores visuelle identitet til at holde styr på budgetter og koordinere tryksager.
Du får stor selvstændighed i opgaveløsningen, men vil arbejde tæt sammen med vores presseansvarlige og formidlingsteamet.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller formidling – og gerne et par års erfaring fra en anden kulturinstitution.
Vi lægger vægt på følgende egenskaber og erfaringer:
Den ugentlige arbejdstid kan aftales til at være imellem 30 og 37 timer pr. uge.
Din ansættelse sker som fuldmægtig og i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise anmærkningsfri straffeattest og børneattest.
Skæve arbejdstider samt weekend- og aftenarbejde vil forekomme.
Hvis du har konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Gertrud Oelsner pr. mail geroel@ordrupgaard.dk .
Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vilvordevej 110
2920 Charlottenlund
Danmark