Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Kunstmuseum Brandts i Odense søger en erfaren presse- og kommunikationsmedarbejder til at styrke museets synlighed og formidle stærke historier om udstillinger, forskning og aktiviteter. Stillingen kræver dokumenteret erfaring i pressearbejde og evnen til at arbejde tværfagligt i en travl kulturinstitution.
Du vil lede storytelling, branding og SoMe-opsætninger samt koordinere presseplaner og udgivelse af pressemeddelelser på dansk og engelsk.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Vil du være med til at fortælle de gode historier om Kunstmuseum Brandts? Museet søger en erfaren og idérig presse- og kommunikationsmedarbejder, der kan styrke museets synlighed samt producere stærke fortællinger om museet og vores mange aktiviteter.
Vi søger dig, som er stærk på kommunikation generelt og presse specifikt. Du har en veludbygget skriftlighed, du kan dit journalistiske håndværk, og du har talent for at kommunikere klart, tydeligt og med stor bevidsthed om såvel kunst- og kulturbranchen som den brede befolkning. Opdyrkningen af smittende og medrivende historier falder dig naturligt, og du har flair for at få dem ud og leve. Arbejdet med kommunikation på et kunstmuseum er præget af stor diversitet og ind i mellem også uforudsigelighed, så jobbet fordrer beslutningskompetence med blik for aktualitet, tidsånd og timing.
Kunstmuseum Brandts er i stor udvikling, og stillingen spiller en nøglerolle i kommunikationsafdelingen, som formidler og markedsfører museets udstillinger, forskning, formidling, samling og mange daglige aktiviteter. Som presse- og kommunikationsansvarlig kommer du derfor til at samarbejde med alle afdelinger i huset, særligt kunstafdelingen, og du får en stor ekstern berøringsflade, da du understøtter og sikrer museets daglige kommunikation. Du hviler i din faglighed, du har gode samarbejdsevner, og du er en skarp formidler, der forstår at navigere i et mangefacetteret mediebillede.
Udover presseansvaret får du også ansvar for museets storytelling, branding og formidling på sociale medier som Instagram, Facebook og LinkedIn. Du er æstetiker og stilbevidst, når du tegner museets brand, image og profil online, og du har erfaring med at få appellerende og gode historier bredt ud.
Vi leder efter dig, der med analytisk sans, medie- og brancheforståelse, netværk og kommunikativ handlekraft kan vinkle, udfolde og skabe synergi mellem platforme og fagligheder internt og eksternt. Du ved, at tiden kalder på nye formater i et forandret medielandskab, og du ved også, hvordan du øger kendskabet til museet – også internationalt – med en veludført presseindsats. Du trives med såvel mundtligt som skriftligt pressearbejde, du er velorienteret, og du har fingeren på pulsen, når du arbejder helhedsorienteret med din faglighed og bidrager til at sikre strategisk forankring og stærke budskaber.
Stillingen er fuld tid og refererer til museets publikums- og marketingchef. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DM. Ansøgningsfrist er 11. november kl. 10.00. Samtaler afholdes i uge 47 og 48 med forventet tiltrædelse 1. januar 2027. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til publikums- og marketingchef Rikke Dybkjær på rikke.dybkjaer@brandts.dk eller 27 53 70 25.
Om os
Kunstmuseum Brandts i Odense er et af landets centrale kunstmuseer med knap 60 ansatte, og vi har årligt mere end 140.000 gæster som besøger udstillingerne, kunstcaféen og kunstshoppen. Vi er i en rivende udvikling med stærkt stigende publikumstal og øgede egenindtægter. Vores profil tegnes af vores mangfoldige udstillingsprogram med internationale verdensstjerner, historiske særudstillinger, fotografi og samtidskunst samt af vores kunstsamling på 17.000 værker. Vi producerer 6 nye udstillinger årligt og en lang række aktiviteter blandt andet i form af undervisning, billedskole, foredrag og koncerter. Vi er et samtidsengageret kunstmuseum med internationalt udsyn, som beriger og inspirerer gennem kunst. Museets arkitektur består af en transformeret klædefabrik, og de smukke gamle bygninger giver atmosfære og en ekstra dimension til museumsbesøget.