Erhalte eine Antwort von diesem Arbeitgeber
Dein Lebenslauf und dein Anschreiben, genau auf das zugeschnitten, was gesucht wird.
DR - Danmarks Radio søger en Publiceringsdirektør til at oversætte DRs strategi til konkret handling og sikre synlighed og værdi af DRs indhold på tværs af egne og eksterne kanaler. Stillingen kræver stærk forståelse for brugeradfærd, distribution og markedsudvikling samt evnen til at lede store forandringsprocesser.
Du refererer til Indholdsdirektøren og indgår i Indholdsledelsen. Daglig tilstedeværelse i DR Byen forventes, og stillingen indebærer samarbejde på tværs af DRs lokationer.
DR
Vil du sikre, at danskerne opdager, bruger og får størst mulig værdi af DR og DR’s platforme?
Vi leder efter et fagligt fyrtårn med en stærk vision for, hvordan danskerne møder DR på tværs af DR’s egne platforme og eksterne kanaler som sociale medier og andre tredjepartsplatforme.
Du har indgående kendskab til den danske samfundsudvikling og det danske marked for medier, kultur, debat og oplevelser, og har derfor en klar strategi for, hvad der skal til for at danskerne får mest mulig værdi fra public service i en tid med uendelig, global konkurrence.
Som person er du data- og hypotesedrevet, du forstår at bruge hele det digitale økosystem og ved, hvordan man styrker relationer og bygger tillid i en tid med fragmentering og polarisering. Sammen med nøgleledere i DR Teknologi har du det publicistiske ansvar for DR’s public service-algoritme og de operative brugermål, hele DR styrer efter.
Publiceringsdirektøren har ansvar for publicering, markedsføring og kommende partnerskaber på både DR’s egne såvel som eksterne platforme.
Du refererer til Indholdsdirektøren og indgår i Indholdsledelsen. Som hold tager vi fælles ansvar for prioriteringer på tværs af DR’s indhold og publicering. Vi arbejder formålsdrevet og datainformeret med at virkeliggøre DRs strategi Forskellige Sammen, i ét fælles kollektiv på tværs af DR.
Du har blik for både den store strategiske retning og de konkrete mekanismer, der afgør, om indhold bliver opdaget, brugt og skaber betydning. Du forstår, at public service i en digital tid skal gøre sig fortjent til danskernes opmærksomhed hver dag og at tillid, relevans og værdi for den enkelte hænger tæt sammen.
Som Publiceringsdirektør får du ansvar for at omsætte DR’s strategi til handling og skabe resultater på tværs af organisationen.
Vi lægger derfor vægt på, at du kan:
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har indgående indsigt i markedet og forretningsmodeller for medier og platforme og erfaring med partnerskaber på tværs af medier, teknologivirksomheder eller digitale platforme.
Som person er du strategisk, analytisk og handlekraftig. Du er nysgerrig på brugerne, optaget af effekt og ikke bange for at udfordre vante måder at arbejde på. Du kan skabe fremdrift i komplekse samarbejder og få stærke fagligheder til at trække i samme retning.
Du tror på, at data og analyse ikke står i modsætning til kreativitet og publicistisk dømmekraft, men kan styrke begge dele, når det bruges klogt.
Du vil referere til Indholdsdirektør, Naja Nielsen.
Tiltrædelse er 1. januar eller hurtigst muligt derefter.
Der er mulighed for at have dagligt arbejdssted på alle DRs lokationer, men stillingen indebærer tilstedeværelse i DR Byen flere dage ugentligt.
Du er velkommen til at kontakte Indholdsdirektør Naja Nielsen på naja.nielsen@dr.dk, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen.
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund.
DR’s nye strategi ’Forskellige sammen’ er svaret på, hvordan DR skal være med til at styrke demokratiet i en verden i forandring. Syv pejlemærker og tre strategiske mål sætter retningen. Du kan læse mere om DRs strategi her.