Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Jammerbugt Kommune PPR søger en psykolog, der brænder for børn og unges trivsel. Stillingen indebærer tværfagligt samarbejde med skoler og familieenheder, rapportskrivning og løsning af komplekse sager gennem psykologiske undersøgelser.
Der lægges vægt på at kunne formidle svært stof til forskellige målgrupper og at bidrage til praksisudvikling. Ansættelsen sker i Jammerbugt Kommunes PPR-område.
Vil du være med til at styrke børn og unges muligheder for at trives og udvikles? Så har vi en spændende stilling ”midt i hverdagen” med tiltrædelse 1. november 2026.
PPR er Jammerbugt Kommunes professionelle pædagogisk-psykologiske rådgivningstilbud, der lykkes med at skabe positive forandringer og muligheder for børn og unge. PPR arbejder praksisnært, og løser derfor især opgaver i kommunens institutioner – dette i meget tæt samarbejde med andre fagprofessionelle, børnene/de unge og deres familier.
Vi ser det som en stor styrke, at PPR arbejder ”tæt på” og i det miljø, som børn og unge i dagligdagen er en del af. Derfor foregår en stor del af opgaveløsningen også på samarbejdspartneres arbejdspladser, da det er her vi mødes om børnene!
Vi er på udkig efter en dygtig psykolog, der naturligvis brænder for børn og unges udvikling og trivsel. Men også brænder for det særlige håndværk, det er at skabe et frugtbart samarbejde – ikke bare med barnet, men også med de andre fagprofessionelle og øvrige voksne, der er afgørende for et barns trivsel og udvikling. Vi forestiller os, at du ud over en stærk psykologfaglighed, har vilje og forståelse for, at din opgave er at spille andre gode på deres banehalvdel. Det kræver overblik, selvstændighed og en assertiv evne til at favne andres input. Endvidere søger vi stærke formidlere, som allerede kan eller har lyst til at lære sig det håndværk, det er at udarbejde fx rapporter og andet sagsmateriale på baggrund af psykologiske undersøgelser og kommunikere indholdet heraf til barnets netværk.
For at du kan lykkes i jobbet forestiller vi os, at du derudover
Spændende og udviklende jobs på en arbejdsplads med 24 gode kolleger, heraf aktuelt 17 andre psykologer, seks Tale-Hørekonsulenter, samt meget brede eksterne samarbejdsflader. Som ny kollega vil du desuden få mulighed for
PPR Jammerbugt har en bred tilbudsvifte. Ud over psykologiske undersøgelser, konsultation, supervision og tale- og hørepædagogisk undervisning har vi bl.a. også en Taleskole og løser behandlingsopgaver for familieafdelingen. PPR varetager kommunens lettilgængelige behandlingstilbud, hvor børn og unge skal modtage behandling for psykisk mistrivsel.
Vi ønsker at modtage en ansøgning, hvor du reflekterer over dine kompetencer og erfaringer i relation til PPR´s arbejdsområder. Derudover vil vi gerne modtage CV med kort beskrivelse af dig, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser.
PPR løser opgaver i hele Jammerbugt Kommune og har kontor ved Danmarksgade 3 i Fjerritslev. Da du skal meget rundt i kommunen, er det nødvendigt, at du har kørekort, og har egen bil til rådighed.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til leder af PPR Pernille Skyum på mobil 41 91 21 24.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 25. oktober 2026.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 29. oktober 2026 i Fjerritslev eller Aabybro.