Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Lantmännen Schulstad søger en Produktions- og H&S-koordinator til vores bageri i Avedøre. Rollen kræver en struktureret tilgang, evne til at koordinere tværfaglige opgaver og fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed i en travl produktion.
Du vil støtte produktionslederne og medarbejderne med onboarding, kompetenceudvikling og praktiske opgaver som administration af arbejdsbeklædning, adgangskort og it-udstyr. Sammen med Senior Health & Safety Specialist driver du initiativer, der styrker vores
Vil du være med til at skabe en sikker, velfungerende og effektiv hverdag hos Danmarks største bageri?
På vores bageri i Avedøre producerer vi hver dag brød til danskerne over hele landet. For at understøtte vores fortsatte fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og en velfungerende drift søger vi nu en Produktions- og H&S-koordinator, som trives med at skabe struktur, koordinere på tværs af organisationen og sikre, at aftaler bliver fulgt helt til dørs.
I denne nyoprettede rolle bliver du en central støtte for produktionslederne og medarbejderne på lokationen. Du får en bred kontaktflade og bliver et naturligt omdrejningspunkt for en lang række administrative, koordinerende og praktiske opgaver. Du bidrager til, at hverdagen fungerer smidigt, og er med til at sikre, at både mennesker, processer og faciliteter spiller sammen.
Som en vigtig del af rollen bidrager du aktivt til at udvikle og styrke arbejdsmiljø- og sikkerhedskulturen i produktionen.
Du bliver en aktiv medspiller i arbejdet med at skabe synlige forbedringer og sikre, at vores mange H&S-initiativer og projekter bliver gennemført og forankret i organisationen.
... og vi har listet nogle udvalgte, så du kan få en idé om, hvad din hverdag bl.a. bliver fyldt med:
Du er en serviceminded, struktureret og handlekraftig koordinator, som motiveres af at skabe orden, sikre opfølgning og understøtte både medarbejdere, ledere og produktionen. Du trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og kontaktflader og formår at kombinere administrative opgaver ved skrivebordet med en synlig rolle i produktionen.
Du trives med en udadvendt rolle og er vant til at færdes blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer. Gennem en involverende og motiverende kommunikationsstil formår du at skabe engagement omkring nye initiativer og forbedringer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed. Samtidig motiveres du af at understøtte en produktion, der er i drift 24/7, og du formår at skabe relationer og samarbejde på tværs af funktioner og skift. Dine arbejdstider vil primært ligge ml. kl. 8 og 16 men fleksibilitet ift. at træde til på skæve tidspunkter er nødvendig.
Vi forestiller os, at du:
Hos os får du en hverdag med stor variation, et selvstændigt ansvarsområde og mulighed for at gøre en synlig forskel for både medarbejdere, ledere og produktionen. Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde, sikkerhed og kvalitet går hånd i hånd, og hvor du får mulighed for at præge en ny rolle med masser af kontaktflader på tværs af lokationen.
Derudover får du en central rolle i arbejdet med at udvikle og styrke vores arbejdsmiljø- og sikkerhedskultur. I tæt samarbejde med Senior Health & Safety Specialist er du med til at drive initiativer og forbedringsprojekter, der skaber værdi for medarbejderne og bidrager til en sikker og velfungerende produktion.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte fabrikschef Susanne Börgesen på telefon 26 77 66 64.
Vi holder løbende samtaler.
Vi har eksisteret siden 1880. Vi var højst sandsynligt på frokostmenuen dengang PS Krøyer malede sine Skagensmalerier, og vi solgte allerede brød i egen butik på Store Kongensgade, da bilen blev opfundet. Og vi her endnu - i bedste velgående, faktisk. Vi bager hvert år mere end 100 mio. brød til kerneglade danskere. Det gør vi 24/7 fra vores to topmoderne bagerier i Avedøre og Pandrup. Vores brød kører vi ud i vores el-lastbiler fra vores distributionscenter i Vejle.
Vi er en del af den globale bagerikoncern Lantmännen Unibake, som er en del af Nordeuropas førende koncern indenfor landbrug, bioenergi, maskiner og fødevarer. Sammen med Lantmännen følger vi kornet fra jord til bord og tager ansvar for en bæredygtig produktionskæde, så vi kan garantere det mest smagfulde og naturlige brød.
I Lantmännen Schulstad møder du 700 brødnørder, der på trods af vores faglige forskelligheder indenfor bageri, distribution, salg, udvikling og administration, hver dag arbejder for vores fælles mål at forny og forbedre den danske brødkultur.
Kontaktperson