A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Energinet i Fredericia søger en Product Owner til Analytics Data Platform, der sætter retningen for næste generation og gør data lettere at finde og anvende.
Du vil arbejde tæt med Analytics Data Platform-teamet og interessenter for at omsætte behov til initiativer og sikre løbende værdiskabelse.
Vi forventer erfaring med produktledelse, data, AI og evnen til at navigere i komplekse landskaber og balancere langsigtede ambitioner med levering.
Et stærkt analytisk datafundament er afgørende for, at Energinet kan omsætte data til indsigt, bedre beslutninger og nye muligheder med analytics og AI.
Som Product Owner får du mulighed for at sætte retningen for næste generation af vores analytiske dataplatform. Du er med til at forkorte vejen fra behov til indsigt ved at gøre data lettere at finde, forstå og anvende.
På kontoret i Fredericia bliver du en del af Data Platforms og teamet Analytics Data Platform. Teamet udvikler og driver Energinets fælles analytiske dataplatform.
Vi står midt i en modernisering, hvor den nye platform allerede understøtter en række workloads og videreudvikles løbende, samtidig med at vi fortsat driver vores eksisterende legacy-platform. Vi arbejder produktorienteret med fokus på selvbetjening og standardiserede, genbrugelige platformskapabiliteter, der gør det enklere for organisationen at arbejde med data.
Som Product Owner for Analytics Data Platform får du ansvar for produktets retning, prioritering og løbende udvikling med fokus på brugerbehov og værdiskabelse. Det gør du i tæt samarbejde med teamet og centrale interessenter.
Du får en central rolle i at forme platformens fremtid og drive overgangen fra vores eksisterende platforme til den nye. Det kræver, at du kan navigere i et komplekst landskab, hvor teknologi, data governance og fælles rammer fortsat modnes, og samtidig balancere langsigtede ambitioner med løbende værdiskabelse og acceptabel risiko.
Du kommer blandt andet til at:
“ Vi skal ikke bygge platform for platformens skyld. Vores ambition er at gøre det enklere og hurtigere for Energinet at skabe værdi med data. Det kræver, at vi forstår brugernes problemer, tør prioritere og skaber værdi løbende frem for at vente på den perfekte løsning,” udtaler ansættende leder, Michael Nybo
Du har solid erfaring som Product Owner, Product Manager eller fra en lignende produktrolle med ansvar for produktretning, prioritering og roadmap med afsæt i brugerbehov og værdiskabelse.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her