Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Energinet i Fredericia søger en nyuddannet juniorøkonom til Koncernøkonomi, der kan understøtte økonomisk rapportering og analyser på tværs af koncernen.
Du bidrager til måneds- og kvartalsrapportering, KPI-opfølgning og investeringsbeslutninger og arbejder med data, for at sikre kvalitet og struktur i ledelsesmaterialer og forklaringer. Kompetencer i Excel, Power Query og datamodellering samt erfaring med SAP er en fordel.
Vil du arbejde med økonomisk rapportering og analyser, der understøtter beslutninger på tværs af Energinet? Og trives du med at skabe struktur i data, koordinere leverancer og få opgaver sikkert i mål?
Som juniorøkonom i Koncernøkonomi får du gode mulighed for at udvikle dig fagligt og bliver del af et team, som understøtter Energinets koncerndirektion og bestyrelse. Du vil bidrage ind i udarbejdelsen af økonomisk rapportering, budgettering, KPI opfølgning, analyser og investeringsbeslutninger.
På vores hovedkontor i Fredericia bliver du en del af Styring og Tværgående Processer, som i praksis udgør Energinets koncernøkonomifunktion. Her arbejder ca. 12 kolleger med at understøtte Energinets øverste ledelse, skabe transparens i økonomien og sikre gode beslutningsgrundlag.
Afdelingen arbejder blandt andet med ledelsesrapportering, performance management, økonomiske analyser, investeringsbeslutninger og tværgående budget- og planlægningsprocesser. Du får derfor en bred kontaktflade og samarbejder bl.a. med financielle business partnere, controllere og projektøkonomer. Vi lægger vægt på faglig sparring og på at hjælpe hinanden, også når flere leverancer og deadlines mødes.
“Energinet har en central samfundsopgave i den grønne omstilling. Du bliver en del af en stor økonomifunktion med faglige udfordringer, samarbejdsvillige kolleger og gode muligheder for at udvikle dig,” fortæller Lars Klejnstrup, Senior Manager.
En vigtig del af dit job er at understøtte den løbende rapportering af Energinets økonomi, investeringer og KPI’er. Du konsoliderer materiale fra forskellige dele af koncernen og sikrer, at tal, forklaringer og ledelsesmateriale hænger sammen. Du får samtidig en koordinerende rolle, hvor du holder styr på input og deadlines og følger op, når der er brug for det. Den stabile drift er vigtig, men du skal også være nysgerrig på og bidrage til at gøre processer og arbejdsgange bedre.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
“Du bliver del af en afdeling, der har en helt central rolle i understøttelsen af Energinets direktion og bestyrelse, og du får gode muligheder for at udvikle dig og tage større ansvar. Derfor lægger jeg vægt på, at du er analytisk, nysgerrig og kvalitetsbevidst, men også at du har gåpåmod og får opgaverne helt i mål,” fortsætter Lars Klejnstrup.
Du er formentlig nyuddannet cand.merc., cand.oecon eller tilsvarende og har måske fået relevant erhvervserfaring, der har givet dig et godt fundament inden for økonomi, data og analyse. Du arbejder sikkert i Excel og kan håndtere formler og større datagrundlag. Har du erfaring med Power Query, datamodellering, AI, SAC og SAP, er det en fordel. De konkrete interne processer og modeller lærer du hos os.
For at lykkes i jobbet skal du både have et godt driftsgen og lyst til at udvikle. Du arbejder systematisk med de faste leverancer og bevarer overblikket, når deadlines er korte. Samtidig reflekterer du over det, du ser: Hænger tallene sammen? Er der noget, vi bør undersøge? Og kunne vi løse opgaven bedre eller mere enkelt?
Du er selvstændig af natur, men du behøver ikke have dyb erfaring med alle områder. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tør tage fat og samtidig stopper op og tænker over, om der findes en bedre måde at løde opgaven på.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her