Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
YouSee, en del af TDC Brands, søger en Product Experience Manager for Security til at drive den samlede kundeoplevelse og konvertere kundeindsigter til konkrete initiativer. Rollen kræver evne til at balancere teknologi, kunder og forretning og arbejde tæt med tværfaglige teams i København.
Du ejer visionen og prioriteringen for sikkerhedsløsninger, sikrer kundeværdi og profitabel vækst, og communicatorer klart på dansk og engelsk.
Vil du være med til at skabe fremtidens sikkerhedsløsninger for mere end en million danske kunder?
Sikkerhed er blevet en afgørende del af danskernes digitale hverdag. Derfor søger vi en kollega, der kan være med til at udvikle og styrke YouSees sikkerhedstilbud på tværs af vores produkter.
Vi leder efter en profil, der kan bygge bro mellem teknologi, kundebehov og kommercielle mål. Du forstår sikkerhedsområdet, kan navigere i teknisk kompleksitet og omsætte den til services og oplevelser, som skaber tryghed og tydelig værdi for kunderne.
Du bliver en del af Product Experience Management-teamet i Commercial & Products og får en central rolle i samarbejdet mellem produktudvikling, teknologi, kommercielle teams og strategiske partnere på tværs af YouSee og TDC Brands.
I en nyoprettet rolle som Product Experience Manager for Security får du det kommercielle ansvar for udviklingen af YouSees sikkerhedsløsninger.
Du ejer den samlede kundeoplevelse på sikkerhed og omsætter kundeindsigter, markedstendenser og teknologiske muligheder til en tydelig vision og konkrete initiativer.
Du arbejder for, at vi i stigende grad forebygger og løser problemer, før kunderne oplever dem. Samtidig sikrer du, at vores sikkerhedsløsninger udvikles og positioneres med fokus på kundeværdi, differentiering og profitabel vækst.
Du tager ansvar for den samlede kunderejse og bidrager til udviklingen af alt fra produktpositionering og onboarding til CRM-kommunikation og løbende engagement.
Du designer ikke selv de tekniske løsninger, men er med til at definere, hvilke problemer der skal løses, hvilke services der skal udvikles, og hvordan de bringes til markedet.
Rollen kræver desuden, at du kan tale med tekniske specialister om komplekse sikkerhedsløsninger og samtidig formidle værdien af dem til forretningen og kunderne.
Du kombinerer forretningsforståelse med indsigt i sikkerhedsområdet og trives i spændingsfeltet mellem teknologi, kunder og forretning.
Du er nysgerrig, initiativrig og tager naturligt ejerskab for dit område samt skaber resultater gennem samarbejde og faglig gennemslagskraft frem for formelt ledelsesansvar. Samtidig evner du at skabe retning, samle interessenter om den og drive udviklingen fremad.
Du får en central rolle i udviklingen af et område i kraftig vækst og mulighed for at sætte retningen for, hvordan YouSee arbejder med sikkerhed på tværs af produkter og kundeoplevelser.
Rollen er forankret i et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om at skabe kundeoplevelser, som bidrager direkte til både kundetilfredshed og forretningsresultater. Her får du mulighed for at omsætte kundeindsigter, teknologiske muligheder og markedstrends til konkrete løsninger, der når ud til mere end en million danske kunder.
YouSee, som er en del af TDC Brands-koncernen, som også inkluderer Telmore, Hiper, TDC Erhverv, Relatel og eesy. De har alle det fælles formål at skabe mening og værdi gennem digitale løsninger, hvor brugen af ny teknologi er i højsædet.
YouSee er i fuld gang med at fremtidssikre og digitalisere forretningen med moderne produkter indenfor tv, streaming, internet og mobiltelefoni samt en forestående IT-transformation, som åbner nye kommercielle muligheder i et meget konkurrencepræget marked.
Der er tale om en fast stilling med reference til Head of Product Experience Management. Arbejdspladsen er placeret på YouSees hovedkontor på Teglholmen i København.
11/10/2026
Pernille Kleis Kornbeck Email:pkor@yousee.dk
Teglhollmsgade 1, København
TDC Brands (Tidl. Nuuday) – Sikkert ind i fremtiden
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold. Få mere information om TDC Brands på tdcbrands.dk.
Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.tdcbrands.dk/karriere