Aumenta le possibilità di ricevere una risposta da questo datore di lavoro
Il tuo curriculum e una lettera di presentazione personalizzati, che corrispondono esattamente a ciò che sta cercando.
Styrelsen for Samfundssikkerhed i Birkerød søger en processtærk analytiker med stærke datakompetencer til Data og Analyse. Rollen kræver evner til at lede analyser, håndtere data og samarbejde på tværs af fagområder i en politisk styret organisation.
Du forventes at have en master- eller kandidatuddannelse og erfaring med dataindsamling, statistisk modellering samt formidling af komplekse analyser. Stillingen er fuldtids og placeres i Birkerød med mulighed for samspil lokalt og regionalt.
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Birkerød
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.
Du bliver en del af kontoret Data og Analyse, der har til formål at understøtte styrelsens vidensopbygning og beslutningsgrundlag gennem dataunderstøttelse, informationsindsamling, analyser og undersøgelser inden for styrelsens fagområder. Vores analyser er anvendelsesorienterede og spænder fra færdige analyserapporter og delundersøgelser til analytiske bidrag og databehandling i større projekter, der forankres i andre kontorer. I kontoret er der fokus på godt samarbejde og muligheder for faglig sparring og udvikling.
Som analytiker bliver du en del af Analyseteamet, der løser analyseopgaver inden for flere forskellige fagområder, hvor data spiller en væsentlig rolle. Du skal både lede processerne og selv være pennefører i analysearbejdet. Du skal arbejde tæt sammen med kontorets Datateam, men også selv kunne tage fra på lettere dataopgaver. Dertil skal du bidrage til kontorets opgaver, der kan inkludere besvarelse af høringer, skrive sager, drive processer, mødedeltagelse m.v.
Vi søger en medarbejder med et stærkt fagligt fundament og god analytisk sans. Du har en uddannelsesmæssig baggrund på master- eller kandidatniveau, fx cand.scient.pol. eller cand.scient.soc. Den rette kandidat kan både være nyuddannet eller have flere års relevant erhvervserfaring. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation og/eller har arbejdet med samfundssikkerhed.
Det er vigtigt, at du er nysgerrig, initiativrig og ikke er bange for at gå nye og ukendte veje. Du er endvidere særdeles god til at samarbejde med kollegaer med forskellige baggrunde. Du skal kunne sikre fremdrift og følge opgaverne til dørs, samtidig med at du trives i et miljø med skift mellem fordybelse og kortvarige, hastende opgaver.
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.
Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Datavej 20, 3460 Birkerød. Styrelsen har også kontor på Østerbro.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til souschef og teamleder Mette Kongshave på tlf. 3044 5159.
Vi forventer at afholde 1. og 2. samtalerunde i uge 46, 47 og 48.
Senest søndag den 8. november 2026.
Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.