Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Styrelsen for Samfundssikkerhed søger en teknisk specialist til at være forretningsejer for sensor- og skanningskapaciteter i SAMSIK. Du bidrager til design og implementering af nye tekniske løsninger og arbejder tæt sammen med arkitekter og systemspecialister.
Stillingen kræver erfaring med netværk, cybersikkerhed og dataindsamling, samt evnen til at omsætte behov til konkrete løsninger. Du deltager i dialog med myndigheder og leverandører og følger ny teknologi som AI og automationsmuligheder.
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro
Cybertruslen er alvorlig, og Danmark rammes dagligt af cyberangreb. I Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder vi for at sikre et stærkt værn mod truslen. Derfor søger vi nye kolleger, som vil bidrage til arbejdet med at opbygge et stærk og effektiv cyberoperationscenter, som effektivt kan bidrage til at forebygge, opdage og håndtere alvorlige cyberhændelser og spille en central rolle i den nationale cyberkrisestyring. Stillingen Vil du være med til at designe og udvikle fundamentet for Danmarks fremtidige nationale cyberberedskab?
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) er ved at opbygge en ny operativ cyberkapacitet og et cybermonitoreringsnetværk. Vi skal etablere moderne løsninger til at opdage forsøg på cyberangreb, finde sårbare systemer inden de kompromitteres og identificere angrebstekniker. Disse løsninger bliver fundamentet for det nationale cybersituationsbillede og skal understøtte både analyse, hændelseshåndtering og udviklingen af nye operative cyberkapaciteter.
Vi søger en specialist, der bliver forretningsejer for området Sensor- og Skanningssystemer. Du bliver en nøgleperson i udviklingen af de fremtidige løsninger og får stor indflydelse på, hvordan vi opbygger vores tekniske kapaciteter de kommende år.
Stillingen er ikke en klassisk driftsfunktion. Vi søger en specialist, der kan omsætte operative behov til konkrete tekniske løsninger, udfordre eksisterende metoder og tænke nyt. Du skal være med til at definere, hvilke data vi har brug for, hvordan de indsamles, og hvordan automatisering, analyse og nye teknologier kan styrke den nationale cyberindsats.
Ansvarsområdet omfatter at:
Om dig Vi søger en specialist med stor teknisk erfaring og lyst til at udvikle fremtidens cyberkapaciteter.
Herudover lægger vi vægt på, at du:
Om kontoret Kontoret for Operation og Teknik er under etablering i SAMSIK og får ansvaret for den operative hændelseshåndtering samt en række af de tekniske kapaciteter, der understøtter den nationale cyberindsats. Kontoret udvikler, implementerer og driver de tekniske løsninger, som danner grundlag for overvågning, dataindsamling, analyse og håndtering af cyberhændelser.
Du bliver en del af teamet Indsamling og Skanning, som har ansvaret for at udvikle de fremtidige sensor- og skanningskapaciteter. Teamet skal opbygge de løsninger, der indsamler og bearbejder data om cybertrusler og sårbarheder og leverer det tekniske fundament for den operative cyberindsats.
Det er et område under opbygning, hvor meget endnu ikke er fastlagt. Du får derfor en enestående mulighed for at præge udviklingen af fremtidens sensor- og skanningsløsninger og være med til at skabe fundamentet for analyse, situationsbillede og hændelseshåndtering i SAMSIK.
Det tilbyder vi dig Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Arbejdsstedet vil indtil videre være Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for uddybning, så kontakt Morten Sanderhus på mobil +45 92 43 86 94.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Adresse Holsteinsgade 63 2100 København Ø Danmark