A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Skovbørnehaven Fredly i Skals søger en pædagogmedhjælper til 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027. Naturen danner rammen om leg, læring og fællesskab, og vi lægger vægt på nærvær, deltagelse og relationer i det pædagogiske arbejde.
Du bliver en del af Skals Børnehus’ fælles pædagogiske fundament og vil samarbejde tæt med kolleger i Fredly og resten af huset. Vi forventer, at du er nysgerrig på pædagogik, stabil og engageret i børnenes trivsel og udvikling.
Kan du se værdien i mudrede gummistøvler, børn der undersøger biller, bål der knitrer og fællesskaber der vokser i naturen? Så er det måske dig, vi leder efter.
Skovbørnehaven Fredly søger en engageret pædagogmedhjælper på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027. Vi søger en kollega, der har lyst til at blive en del af en hverdag, hvor naturen danner rammen om leg, læring, udvikling og fællesskab. Hos os er nærvær, deltagelse og relationer fundamentet for det pædagogiske arbejde, og vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af engagerede voksne, der er nysgerrige, legende og til stede i børnenes fællesskaber.
Fredly er en del af Skals Børnehus med samme ledelse, og på tværs af vores to afdelinger arbejder vi ud fra et fælles pædagogisk fundament. Vi deler de samme værdier og arbejder med afsæt i vores fire syn: børnesyn, læringssyn, fællesskabssyn og forældresyn. Samtidig har vi et stærkt fokus på at skabe deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber for alle børn.
Fredly er en mindre skovbørnehave med tætte relationer mellem børn, forældre og medarbejdere. Vi har 30 børn i alderen 3-6 år. Naturen er vores primære læringsrum, og vi bruger årets skiftende muligheder aktivt i vores pædagogiske arbejde. Her er plads til at udforske, fordybe sig, bevæge sig og skabe relationer i både små og store fællesskaber.
Selvom Fredly er et mindre hus, står vi aldrig alene. Vi afholder fælles personalemøder, faglige udviklingsforløb og arrangementer på tværs af Skals Børnehus. Du bliver derfor en del af både et nært team i Fredly og et større arbejdsfællesskab med engagerede kolleger, der hjælper og inspirerer hinanden.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Henriette Grønvad Larsen på telefon 22 51 30 62.
Ansøgningsfrist: 18. november 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. Nov. fra kl. 12.00 i Skovbørnehaven Fredly, Boruphedevej 3, 8832 Skals.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: krl – løngennemsigtighed .
Inden ansættelse vil vi indhente referencer og børneattest og straffeattester. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I følgende videoer møder du ledere og pædagoger, der fortæller om hverdagen, samarbejdet og glæden ved at gøre en forskel for børn.
Du får også indblik i en arbejdsplads med nærvær, fællesskab og faglig udvikling.
Mød medarbejderne - Viborg Kommune