Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Silkeborg Kommune søger en pædagogmedhjælper til Børnehuset Birksvej med stærk musikprofil. Stillingen er et vikariat på 37 timer om ugen med opstart 1. december 2026 og varer til sommerferien 2027.
Vi fokuserer på sang, musik og bevægelse i en tryg og udviklende ramme for børnene i alderen 3–6 år. Vi søger en omsorgsfuld, nysgerrig og initiativrig person, der kan arbejde systematisk og være rollemodel for kollegaer og børn.
Børnehus med musikprofil søger en pædagogmedhjælper til børnehaven pr. 1. december 2026
Elsker du sang, musik og bevægelse, så er vi lige børnehuset for dig.
Vi søger en skøn ny medhjælper som har lyst til at være nysgerrig på vores børn, deres udvikling og hvordan vi sammen skaber det bedste børneliv for de 3-6-årige.
Vi tilbyder et vikariat på 37 timer om ugen, med opstart 1. december og frem til sommerferien 2027.
Vi er en del af det nuværende Skovgården, som efter jul kommer til at hedde Område 3, hvor vi har tæt samarbejde med Børnehuset Dalhaven, Balle Naturbørnehave børnehus, Balle Børnehus (og Skægkær børnehus efter 1.1.27)
Hos os er børnene i centrum. Vi vægter det gode børneliv højt og arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan, så vi sikrer at vi når hele vejen rundt ift. Barnets dannelse. Vi brander for musik og sang, og bruger principperne fra vores Sanggladcertificering i vores dagligdag fx gennem vores samlinger og når vi hver fredag mødes hele børnehuset og synger sammen.
Vi er et børnehus som kollegialt gerne vil hinanden og det gode arbejdsmiljø. Vi vægter højt den gode tone, at vi sammen er ambitiøse omkring vores faglighed og vores fælles retning for børnehuset.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?
Tag et kig bag kulissen, og mød nogle af dem, der allerede er en del af Silkeborg Kommune: Mød en kollega