Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Silkeborg Kommune søger en engageret lærer til indskolingen ved Dybkærskolen i Silkeborg. Stillingen indebærer undervisning i dansk, matematik og engelsk samt mulighed for at varetage yderligere fag og musik i et tæt teamsamarbejde.
Skolen arbejder projektbaseret og lægger vægt på trivselsfremme og faglig udvikling i en moderniseret skole, som er i vækst og med 700 elever.
Brænder du for at udvikle undervisning i tæt samarbejde med kolleger?
Er du optaget af at skabe en spændende og meningsfuld dag for alle elever - så er det dig vi står og mangler.
Da en af vores dygtig medarbejder går på barsel og en anden har fået nyt arbejde søger vi enlærer, der er optaget af at skabe de bedst mulige rammer for børnenes læring, udvikling og trivsel gennem tæt samarbejde med dygtige kolleger på.
På Dybkærskolen er vi ambitiøse på fællesskabets og den enkeltes vegne – både personligt, fagligt og socialt.Vi arbejder med projektbaseret læring som pædagogisk og didaktisk fundament for undervisningen, så ud over at brænde for dine fag, skal du også være åben og nysgerrig på at kunne dække flere fagområder.
Du bliver tilknyttet 2.årgang, hvor du brænder for dansk, matematik og engelsk men også er åben for at bidrage med f.eks. andre fag – og så vil vi være pjattede med at du kan noget musik. Ansættelsen er på fuld tid.
Dybkærskolen er en to- til firesporet skole i vækst med cirka 700 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og et attraktivt fritidstilbud til elever fra 0. – 6. klasse. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund. Vi ser mangfoldighed som en stor styrke, hvilket understøttes af en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse.
Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et aktivt lokalområde med mange idræts- og fritidstilbud. Vi er udskolingstilbuddet for eleverne fra Grauballe og Gødvad skole og har derfor et tæt samarbejde med disse skoler.
Vi er for et år siden flyttet ind på vores helt nybyggede skole, hvor projektbaseret læring udgør vores pædagogiske og didaktiske ståsted. Det er en forudsætning, at du kan se dig selv ind i den rejse, vi har startet. Du behøver ikke have erfaringen, men du skal have energi, mod og lyst til at bidrage til denne proces sammen med elever, forældre, kolleger og ledelsen.
Vi er 90 ansatte i skole, SFO og klub, og vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en afdelingsopdelt skole, hvor man arbejder tæt sammen i årgangsteam.
Læs mere om os på: https://dybkaerskolen.aula.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist er onsdag den 4. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. nov. I tidsrummet 14.00-18.00.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Søren Led-Jensen 29 36 01 13. Send gerne en SMS om en samtale.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Lokation: Arendalsvej, 121, 8600, Silkeborg, Denmark
SILKEBORG KOMMUNE SOM ARBEJDSPLADS
Danmarks Outdoor Hovedstad er landets 8. største kommune med over 100.000 indbyggere.
Vi ligger midt i den smukkeste natur og har et sprudlende kunst- og kulturliv, velfungerende by- og landsbysamfund og et dynamisk erhvervsliv. Vi er kommunens største arbejdsplads med ca. 7.500 medarbejdere.
Her er job med mening, muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi har en tillidsbaseret og lærende kultur med gode muligheder for at præge din dagligdag sammen med gode kolleger.
Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om løn i Silkeborg Kommune via KRL
MØD EN KOLLEGA
Er du nysgerrig på, hvem du kan komme til at dele hverdag med?