A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Søndermarkskolen SFO søger en fuldtids pædagog til indskolingen og SFO om eftermiddagen. Du tilknyttes omkring Slusen og primært 0.–1. årgang i skoleafsnittet og skal arbejde tæt sammen med skolens koordinator for Slusen.
Derudover vil du varetage SFO-aktiviteter for 1. årgang og bidrage til det udviklende fritidsmiljø på tværs af huset. Stillingen kræver engagement i både special- og almene pædagogiske indsatser og fokus på elevudvikling og læring.
Skal du være vores nye kollega på Søndermarkskolen?
Vi søger en pædagog på fuld tid til indskolingen som både skal være en central del af arbejdet i skolen og i SFO om eftermiddagen. I skole-delen bliver du tilknyttet som pædagog omkring vores mellemform “Slusen”, men med primære arbejdsområder omkring enkelte elever på kommende 0. og 1. årgang. Dette vil ske i tæt samarbejde med skolens koordinator for Slusen.
I SFO om eftermiddagen vil du sammen med dine kolleger på årgangen (du tilknyttes 1. årgang) skulle varetage de opgaver, der er omkring at bibeholde og videreudvikle et spændende og udviklende fritidsmiljø for børnene såvel på egen årgang som på tværs af huset.
Vi ønsker os, at du brænder for både det specialpædagogiske og almene område og at du sammen med dine kolleger vil sætte tydelig retning for elevernes udvikling og læring.
Du vil blive en del af et team, hvor der er et tæt samarbejde med skolens ressourcepædagoger (AKT-vejleder) samt lærere og pædagoger på 0. og 1. årgang. I SFO vil du skulle samarbejde, planlægge og udføre eftermiddagsaktiviteter til gavn for børnegruppen.
I SFO er vi opdelt i årgange, men arbejder også på tværs og du skal kunne se dig selv ind i tænkningen om at alle børn er vores børn.
Vi lærer meget gerne af dig og deler hellere end gerne ud af den viden og erfaring vi allerede har erhvervet.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller før hvis det er muligt.
Søndermarkskolen er en 3 og 4 – sporet folkeskole med grundskole for ca. 550 elever fra 0.-6. klasse. Vi er en almindelig folkeskole for alle elever i distriktet med fokus på faglighed, trivsel og et godt læringsmiljø.
Et af vores indsatsområder er det gode stilladseret læringsmiljø, co–teaching med fagfagligt samarbejde samt fokus på undervisning og differentiering, der imødekommer elevernes forskellighed.
Vi arbejder tydeligt og transparent med klassernes læringsmiljø, hvor der på tværs af årgange, klasser og fag arbejdes ensrettet med tydelige stilladser for alle elever på Søndermarkskolen.
Vi kan tilbyde dygtige og samarbejdende kollegaer og gode rammer for undervisning og mangeartede fritidsaktiviteter både indenfor og udenfor, hvor der er plads og tid til sparring og refleksion.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Du bliver ansat på årsnorm med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Der er ansøgningsfrist den 22. november 2026
Samtaler forventes afviklet onsdag den 25. november 2026