A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Broager Skole søger en pædagogmedhjælper til skolens specialklasserække på 25 timer ugentligt pr. 1. januar 2027 – 31. juli 2027. Stillingen kræver erfaring med elever med udfordringer og evnen til at skabe ro gennem Low Arousal.
Der tilbydes tæt teamsamarbejde, mentorordning og mulighed for faglig/ personlig sparring fra kolleger i en naturskøn skole tæt ved Flensborg fjord.
Broager skole søger en pædagogmedhjælper til Broager skoles specialklasserække
Ved Broager Skole søger vi en tidsbegrænset pædagogmedhjælper til skolens specialklasserække til besættelse pr. 1. januar 2027 - 31. juli 2027 Stillingen er på 25 timer.
Skolens specialklasserække har i år 40 elever, og den ledige stilling er med elever der aldersmæssigt spænder fra indskoling til mellemtrin. Broager skole har derudover ca. 500 elever fordelt i 3 afdelinger.
Vi søger en pædagogmedhjælper:
At arbejde i en specialklasserække kræver en særlig personlighed. Du skal kunne favne specielle elever som indimellem er uforudsigelige og kræver ekstra stor forståelse og guidning. Vores afdeling er for elever med ADHD og/ eller socioemotionelle vanskeligheder. Vi arbejder med ”Low Arousal” fordi vi ønsker at smitte børnene med ro i stedet for at stresse dem.
Du skal være god til at skabe relationer til børn og unge. Du skal have lyst til og mod på de udfordringer, som knytter sig til specialområdet, herunder et udvidet team- og forældresamarbejde. Vi har fokus på, at eleverne øver sig i at indgå i sociale fællesskaber og vi arbejder ud fra det enkeltes barns individuelle faglige forudsætninger.
Ansøgningsfristen er d. 18. november kl 12. Ansættelsessamtalerne vil foregå i uge 48.
Vores mål er, at personalet sammensættes så bredt som muligt med hensyn til køn, alder, og etnisk baggrund.
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk